Jeg kan godt selv høre det,- men når det nu er det eneste, jeg har på hjernen.
Jeg har sådan 10 standartsætninger, som jeg siger igen og igen i løbet af dagen.. Og nu har alle hørt dem så mange gange, at de efterhånden bare trækker på smilbåndet af mig, når maskineriet går igang igen..
Men de 10 sætninger fylder alt i mig, og jeg føler slet ikke jeg kan rumme de følelser, der er knyttet til dem.. ¨
Nu er alle andre trætte af at høre dem, så nu får I dem 🙂
– Hun er blevet så SMUK og glad.
(Om min datter, hvis nogen skulle være i tvivl)
– Han er bare så kær, når han sover..
(Denne kommer i et utalt af variationer: Han er bare så kær når han… tilsæt selv et verbum)
– Hvad har vi (kæresten og jeg) gjort for at blive beriget med to så fantastiske børn?
– Jeg er så stolt af alt det hun kan..
(HAR alle hørt, at min datter på 7½ år læser Brødrene Løvehjerte SELV?)
– Han smiler og griner faktisk altid nu..
(Om Jonathan naturligvis)
– Åh, hvor jeg elsker mine to dejlige unger..
(Det har jeg sagt så mange gange – at min datters svar er.. "Ja ja mor.. Jeg VED det godt" 🙂 )
– Se, han kan selv rulle fra mave til ryg..
– Hvordan kan det være, at præcis JEG skulle have de to smukkeste og dejligeste børn på jorden?
– Mine børn er bare så vidunderlige og nemme !
– Se lige, hvor lillebror smiler til sin storesøster.. og hvor storesøster smiler til lillebror!
Det er sjovt, for ALLE andre er blevet træt af at høre mig tale om det samme – igen og igen.. Men jeg bliver ikke træt af det, for de følelser, de sætninger vækker, må gerne blive i mit hjerte for altid. Det er altså for stort at være mor til to dejlige børn. Det er en gave af dimesioner.