Selvom Charlotte igår konkluderede at jeg normalt har et lyst syn på tilværelsen, bliver dagens indlæg nu alligevel med en anelse bid i… for der er noget, der undre mig.
Nørreport station. Klokken er 8:20. Alle er på vej – en massefolkevandring. Jeg skal møde min gamle arbejdsplads ved Det kongelige teater, og skal derfor først med S-tog til Nørreport og efterfølgende til Kongens Nytorv i Metro.
På Nørreport station er den ene elevator fra gadeplan lukket. Dette var jeg klar over, så jeg tog 10 minutter tidligere afsted, for at kompenserer for "ekstra ventetid ved elevatoren".. Men så er det, der er noget, der er over min forstand.
Uden på elevatorerne – der i forvejen er for få af til gangbesværet, cykler og barnevogne – er der store skilte der fortælle, at formålet med elevatoren er netop denne målgruppe. Hvilket er logisk nok. Rulletrapperne kan alle andre jo gå på. Rulletrapperne er jo som sådan lige så bekvemte – hvis man altså ikke lige skal have sin rollator eller sin barnevogn med.
Hvordan kan det så være, at man hele tiden oplever, at elevatoren gentagende gange er fuld af mennesker – UDEN cykel, rollator eller barnevogne? Hvordan kan det være, at Danmarks befolkning er blevet så egoistiske og flabede, at man bare bliver stående i en elevator,- hvor der udenfor står en gammel kone og krampagtigt forsøger at holder sig oprejst ved sin rollator? Hvordan kan man få sig selv til at se den anden vej og fløjte, som om intet er hændt?
3. gang jeg oplevede en elevator fyldt af tilsyneladende raske, unge mennesker med synsproblemer (for ikke een af dem lagde mærke til mig og min barnevogn eller den gamle dame, der stod ved siden af) tillod jeg mig faktisk at blive flabet.. noget jeg ikke er normalt.
"Elevatoren er for gangbesværet!! " råbte jeg ind i elevatoren, der var proppet.. Alle så på mig med sådan et sigende blik.. som om .."Det ved vi da".. Ud over det.. Ingen reaktion.. Ikke een mente sig berettiget til at gå ud af elevatoren og tage trapperne resten af vejen.
Og så var det, jeg fandt ud af problemet. Danmark er simpelhen blevet en nation af gangbesværet unge mennesker mellem 25 og 35 år.
For at Danmark skulle være en nation af superegoister, der hellere spærre for dem, der ikke har andre muligheder for op- og nedgang end elevatoren, end at vise hensyn – det kan jeg alligevel ikke få mig selv til at tro på !