Det er egentligt lidt Rasmus Modsat. For reklamen for et fitnesscenter i TV taler sandt – man kan vitterligt ikke overkomme ret meget, hvis man ikke træner. (At det så ikke behøver at være i fitnesscenter – det er så noget andet)
Problemet er bare, at når hospitalsindlæggelser blandes med graviditet – og datteren ikke kan være med til noget af det, vi plejede at gøre ofte, så er det begrænset, hvor meget man føler man kan overskue at træne. Og når man så først ikke kan overskue at træne, så går spiralen kun een vej. Man sover dårligere – føler sig ikke ordenligt udhvilet – og så prøver man med en middagslur, for at kompenserer.. Men det kroppen i virkeligheden har brug for – at bevægelse.
Jeg savner at være så "frisk" som jeg var, da jeg var veltrænet. Jeg savner klarheden i mine øjne – følelsen af at kunne overkomme alt. Følelsen af, at musklerne kan holde til hvad som helst.
Til brunch med de dejlige damer herfra – fortalte Mette at det tager tre måneder at træne en muskle op. Det var jeg faktisk ikke klar over – jeg vidste det tog tid – men så lang tid? Men det er jo heller ikke musklerne primært, jeg savner. Jeg savner vel først og fremmest at have mere energi – og energien ligger i at have en ordentlig kondi.
Jeg er igang med at vende min dårlige spiral nu. I erkendelse af, at konditionen og evnen til at overkomme alt er væk, gør jeg det mere forsigtigt – og så håber jeg tilgengæld, det lykkes. Nu har jeg ihvertfald været igang – energien er der jo brug for.