Konservative lover at hjælpe børnefamilierne. Han vil give et fradrag, så de stakkels hårdtarbejdende forældre kan få hushjælp til det grove. 2000 kr om måneden skal man kunne trække fra på selvangivelsen, hvis man får en rengøringshjælp til at tage det værste derhjemme.

Og jeg spekulerer som en gal. Hvorfor er det så nødvendigt ligefrem at lovgive sig til forskelsbehandling i samfundet? Hvorfor skal mor og far med villa, vovse, gode jobs og mange penge i forvejen nu have det endnu nemmere – mens den hårdtarbejdede enlige mor, der kæmper for at få enderne til at mødes – hun må tage sin opvask selv – mens hun sukkende kan konstaterer, at der er forskel på folk. For hun kan ikke få fradraget – for hun har ikke pengene til at starte med, så hun kan betale sig fra rengøringen.

Det er da altid noget, at de melder ud på en måde, så man kan se direkte, at det de reelt ønsker er Ulighed i samfundet. At man kan læse af deres partiprogram, at de ønsker at tryne dem, der i forvejen sidder hårdt i det.

/ Politik

4 Replies

  1. Jeg tænkte det samme! Og så tænkte jeg også, at hvem i alverden skulle man så også få til at gøre rent, hvis man havde pengene?? Med den lave arbejdsløshed er det ikke så lige til at finde et menneske man har lyst til at give sine nøgler til.

  2. Og dette fradrag kunne vist så kun tildeles, hvis man havde børn under 14 år?
    Erindrer lige, at min kære mand reagerede på dette “udspil” med et ” Øhmm, dvs. at børn/unge over 14 år sviner mindre?”
    Min højlydte tanke var “hvis vi da så bare havde råd til at have rengøringshjælp…”

  3. Ja, jeg orker desværre ikke andre menneskers rengøring længere, men jeg ville nok også bare blive modregnet i pensionen, hvis jeg ikke gjorde det sort.
    Knus
    Henriette Emilie

  4. Hmm…. har de konservative nogensinde tiltrukket de enlige mødre? Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks – på positiv-siden skal de da have ros for at have fanget signalet om at der er mange familier der synes deres hjem ligner en svinesti. At det så ville lette tilværelsen for millioner danskere, sætte mængden af sort arbejde ned, mindske mængden af folk der ikke arbejder fordi det ikke kan betale sig og give folk mere tid til deres børn, hvis man satte skatten ned, ser de nok ikke endnu, men måske det kommer?!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *