Sådan har jeg hørt mere end een gang. Men hjemme hos os er vi “øjeblikszappere”.. og det giver altså sine problemer.

“Årgang 0” hørte jeg om allerede i 2001 – naturligvis efter sidste udsendelse var røget over skærmen. “Det er simpelhen SÅ god en serie. Du bliver nødt til at se den”. Naturligvis havde jeg glemt alt om det igen i 2002… og 2003,- hvor serien eller i den grad var relevant for mit ejet liv .. med en ekstra lille rod derhjemme.

Problemet er ligesom at efterhånden føler jeg mig godt og grundigt hægtet af ved venindesnakkene.. for de snakker alle sammen om Præsten – og Rakel.. og de andre piger.. Og jeg aner ikke hvem de er – eller hvorfor følelserne er så store for netop den serie. Indimellem føler jeg alligevel at jeg har set det hele – for der er så mange, der har fortalt mig om alle de dejlige unger, serien følger.

Dermed var det også med en underlig fornemmelse, jeg så, at een af pigerne ville stoppe i serien. Hendes forældre var bange for, at hun en dag ville blive “bedømt” af folket og de ville ikke have, at deres ene datter skulle fremstå som anderledes end de to andre børn. Deres argumentation lød så utrolig fornuftig og god. Og så kunne jeg så sidde med en klump i halsen af savnet over en deltager i et program, jeg aldrig har set 🙂

“Forbrydelsen” kører over skærmen i øjeblikket. Og hvisken i krogene siger det samme. “Den er SÅ god. Du bliver NØDT til at se den”. Jeg så den så igår. Jeg kan så røbe, at del 4 ikke fortæller ret meget om, hvad det er for en forbrydelse, der var begået. Mens alle andre kom videre i historien og sikkert har ment, at afsnittet var godt, sad jeg konstant og prøvede at gennemskue hvad i alverden der var sket ved den pige, som jeg ikke har nogen ide om, hvem er – og hvorfor i alverden en politiker er blandet ind i det!

Jeg har opgivet. Jeg håber på en genudsendelse med en kavalkade af alle årerne af “Årgang 0” og “Forbrydelsen”. Og så må jeg ganske enkelt blive bedre til det med at læse tv-oversigterne.

/ Film

6 Replies

  1. Jeg har det fuldstændigt lige som dig. Jeg får heller aldrig set de ting, og kan heller aldrig snakke med ved frokostbordet. Men pyt, så når jeg så meget andet 😉

  2. Du kan sagtens se alle afsnit af Årgang 0. Du går bare ind på tv2´s HP og klikker på Sputnik. For 50 kr kan du se lige havde du vil i et døgn. God fornøejlse

  3. Hej Pernille
    Forbrydelsen kan du jo se alle afsnit af på dr.dk/tv helt gratis- og det kan jeg kun anbefale 🙂
    Vh Maria

  4. Det må så være løsningen.. mon jeg så ikke finder ud af, hvad det er for en pige, der er tale om 🙂
    Tak for hjælpen
    Med venlig hilsen
    Pernille

  5. Jeg har heller ikke set hverken eller og jeg har endda min egen årgang nul herhjemme, men jeg havde ikke tv de første tre år så jeg har hele tiden været hægtet af årgang nul.
    Nu ser jeg slet ikke så meget TV så jeg er vant til at være hægtet af snakkene over frokosten.

  6. Har ikke set “Forbrydelsen” – vist slet ikke at den var der, før i sidste uge da en kollega omtalte den. Og Årgang 0 – tror jeg har set max et af afsnittene de år den har været der – det er et skidt tidspunkt, kl 20…. Men så går jeg jo også sjældent til frokost, så jeg kan slet ikke blive hægtet af noget som helst – og gør jeg det endelig snakkes der alligevel bare arbejde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *