"Moar – jeg leger lige så godt – jeg gider ikke garden.. Må jeg ikke lade være med at komme bare idag?"
Moren var hård og ubarmhjertig. For har man meldt sig til noget, så skal man gennemfører. Hvis man ønsker at opnå noget i livet, så skal man også gennemfører de dage, hvor lysten ikke er til det. Så svaret var entydigt "Nej.. Afsted med dig".
Det var mærkeligt at putte sin datter, mens hun stadig er sur på een. Normalt bliver vi gode venner igennem dagen, men denne her havde hun tænkt sig at køre så langt, det lod sig gøre. (Hun var også kun lige kommet hjem 1,5 time før puttetid)
"Du er dum, mor" fik jeg at vide – mere end een gang. Jeg lagde mig i sengen hos hende – og forklarede hende, hvorfor jeg havde sagt, som jeg gjorde. "Forstår du så godt, at jeg sagde nej" spurgte jeg, efter at have fortalt en lang historie. "Ja.. men du er stadig dum" svarede hun.
Det må jeg leve med. Jeg er en dum mor. Sådan er det bare lige nu. Inden i moren – hvor Pernille, der elsker sin datter – gemmer sig, er jeg rigtig ked af, at være så upopulær. Jeg er ked af, at min datter, som jeg elsker højere end livet selv, synes jeg er åndssvag – men som mor.. må jeg accepterer, at indimellem er det mit lod, at give beskeder, der ikke huer datteren.. Det ER ikke muligt altid at være bedste veninder. Indimellem ved jeg bedst… og så må jeg finde mig i, at jeg er dum.
Yes…nogle gange er det den lod man har som forælder….ellers gør man sine elskede unger en bjørnetjeneste…de bliver jo konfronteret med konsekvenserne af det ene eller det andet sooner or later…så hellere sooner og givet med omsorg og kærlighed…ikk’ sandt!
underligt!!!!
Hvad er det, der er underligt?
NOGEN GANGE ER ENS FORÆLDRE FOR MEGET
hvorfor må jeg aldrig blive kørt i skole!!!!!!
jeg hved godt man er sur på sin mor men det kan man ikk gøre for jeg er også sur nogle gange men glem det det går over sig helt af sig selv
jeg syntes det var hård
Jeg syntes min mor er meget meget dum! -hun er altid så sur, og jeg føler at hun spiller en helt anden, når hun er sammen med sin nye kæreste! -jeg HADER hende! -jeg må slet ikk noget, og hun er altid så sur, og når der er andre tilstede så spiller hun den søde artige mor der giver lov til noget, men når vi så er alene, er hun den hun engang var. Jeg kan ikk fordrave sådan som hun er blevet, efter hun har fået en ny kæreste. Hun forstår aldrig hva jeg siger til hende, som om hun ikke lytter til mig??!! Vi har prøvet at snakke, men når vi snakker, så ved hun hvordan hun gør mig sårbar, og hun gør det bevist! -jeg tuder altid når vi snakker, fordi hun ved hvor sårbar jeg er overfor hende. Jeg snakker meget meget bedre, med min stemor, end jeg gør med min mor ); -det virklig noget lort!