Kolesterol og LCHF

Det var en hård dag, da jeg besøgte Kræftens bekæmpelses Næste generations undersøgelse. Jeg havde tabt 10 kg og var stolt over at være godt på vej. Men resultatet af undersøgelsen var ganske ensidig: For tyk – for tyk – for tyk – for tyk.

Vægten var for høj, BMI var for højt, fedtdepoterne i kroppen var for store, livvidden var for stor. Alle tal var tal i retningen af, at her er et overvægtigt menneske. Og da jeg først fik resultatet af min kolesterol, blev jeg først rigtig ked af det. For mit kolesteroltal er alt for højt: LDL var ikke mindr end 5,2.

Jeg indrømmer blankt af de mange resultater, der alle fortalte samme nedslående historie, overhørte jeg helt, hvad lægen sagde: “Søde ven, du er jo i proces! Det går jo den rigtige vej”.

Jeg vidste godt, at jeg blev nødt til at gøre noget ved kolesteroltallet. Man kan ikke gå rundt og spise smør, fløde og creme fraise og have et højt kolesteroltal. Det siger sig selv: Det må medfører blodpropper og for tidlig død! Andet kan det ikke give. Og pludselig er alt ambivalent: For jeg er glad for LCHF. Det virker for mig. Og stopper jeg med at spise sådan, så tager jeg på igen. Og hvad er så vigtigst? Hvad er farligst? Overvægten? Eller det forhøjet kolesteroltal? Pest eller kolera?

Det tog mig længe at gå til lægen. For min kost fungerede jo. Jeg tabte mig – langsomt – men jeg tabte mig. Jeg havde ikke mod på at gå ind i dilemmaet, som jeg (mis)forstod det. I torsdags tog jeg mig sammen. Og fredag sad jeg i stolen og fik taget en blodprøve igen. For naturligvis skal der to resultater til, før man kan se, hvad man skal gøre ved forhøjet kolestroltal. Og igår kom resultatet.

Jeg har misforstået det hele! Hvis jeg skal mene, at mit kolesteroltal er steget, fordi jeg spiser fløde, smør og bacon, så bliver jeg nødt til at have haft et udgangspunkt. Det havde jeg ikke. Så jeg ved reelt ikke, om resultatet på de 5,2 er en stigning eller et fald! Reelt kunne jeg havde haft et kolesterol, der var langt højere, da jeg var mere overvægtig. Det kan jeg ikke vide – for jeg fik det aldrig taget.

Nu har jeg fået det taget. Og mit kolesteroltal er faldet fra 5,2 til 4,5. Det skal ned under 3 – men er det ikke rimeligt nok, at det er forhøjet, når jeg nu stadig er overvægtig? Nu tror jeg nærmere, at jeg havde misforstået tallene. At mit kolesteroltal er højt, fordi jeg er overvægtig. Ikke fordi jeg spiser fløde. Nu glæder jeg mig helt til om 3 måneder, for at se, om jeg har ret i min teori.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *