Vi bor et stenkast fra byen. "Hvad skal vi have i dag" er et spørgsmål, der nærmest bliver stillet dagligt og den opmærksomme beboer ville kunne gætte svaret indenfor kun 3-4 retters nøjagtighed. Fryseren er et sted man opbevarer is i, hvis I spørger herhjemme. Men nu skal det være slut.

For det første er det dyrt som bare fanden at spise på den måde. For det andet er det ensformigt – og for det tredie – så får man ikke rigtig "valuta" for pengene.. så NU er det slut.

Denne uge har vi kørt efter Anne Larsens madplan fra Søndagsavisen og det er faktisk gået rimelig godt. Vi tager den dag, hvor Anne Larsen laver "Ugens færdigret" – og propper vores eget på – og så spreder vi ellers de sidste 6 retter med løs hånd hen over ugen.

Ud over en enkel dag, er det lykkedes os at holde stilen. Vi har været lidt imponeret over tirsdagens Laks med tomatsalsa og citronjulienner. Umidlbart lød opskriften lige lidt for tør og kedelig – men det viste sig faktisk at være et hit – selv for ungerne. 

Kødet køber i fortsat fra dag til det - det er nu engang bedst med frisk kød – og lidt luksus skal vi have lov at have – men det er faktisk helt rart, ikke at skulle spørge hver aften: "Hvad skal vi så have idag?"

Lige nu glæder vi os til hønsekødssuppen i aften – og imorgens club-sandwich.

Så mange tak for en god indkøbsliste – og en varierende madplan, Anne Larsen.  

/ Forbrugererfaringer

One Comment

  1. Der er jo også http://www.krogagergard.dk mht levering af kød – ved dog ikke om de kører så lang ud på landet som hos dig! – det er så de leverancer der pt styrer vores mad”plan” – og så et par enkelte afstikkere til McD når sønnen spørger rigtig pænt.
    knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *