Lyden at lykkelig pludren, er det første, der rammer mine søvnige øre – og jeg rækker dovent min arm om min lille klump Jonathan – der har taget hul på dagen. Han fanger min hånd på vejen.. og gør den til sit observationsobjekt. Vender min hånd, som den nu kan vendes … studerer den.. smager på min pegefinger.
Langsomt kommer jeg til live efter nattens strabasser – og der ved min side ligger en lille dreng i blå og hvid-stribet body – og smiler. Han smiler så hjerteligt, at man sagtens kan se smilet helt dybt inde i hans øjne. Hans små lyseblå perler af øjne. En ny dag er startet for ham.. Ny eventyr venter – nye ting skal prøves, men først skal hende mordyret lige rejse sig..
Hans ansigt er så fint og så blødt. På den ene side en babys ansigt – men på den anden side en lille dreng med en lille dreng sans for mimik. Hans små buttede ben bliver trukket op og ned, mens hans pruster af forventningens glæde og sparker dynen helt af.
Hans små bløde fingre, der er så fine – lige til de har fundet mors næse og hiver til..
"Arrrhhhhiiiiiiiiihhh" Der kommer lyde fra hans mund mens han ligger der og smiler mig lige op i ansigtet. Lyde, der helt sikkert betyder, at jeg godt må rejse mig, at jeg godt må komme igang.. "Dagen er jo startet mor" .
Med så lykkelig en start kan det kun blive en lykkelig dag !