"Moar .. vi VANDT" Det var noget af en humørbombe, der kom ind af døren i dag efter skole.. Det var så det smittede.. "Ja, alle klasserne var samlet nede i den store sal – og så fortalte de, hvem der var blevet nummer 4 og nummer 3 og nummer 2.. De har lige haft…
Read more127 dage – Forberedt til barnedåb
Vi har inviteret 43 mennesker til barnedåb. Det kommer man hurtigt op på, når dem, man ønsker at inviterer har mand og børn.. (eller kone og børn) Men indtil nu har vi ikke foretaget os det store for selve festen. Det skal der gøres noget ved nu. Jeg mangler at tale med præsten, der skal…
Read more125 dage – Mildere med årerne
I dag er det rart at se tilbage på alle de "kampe" der blev kæmpet i vores forhold. For hver gang, vi har diskuteret, hvem der skulle tage opvasken .. eller brokket os over, at der ikke var mere vaskepulver, kom vi det nærmere en løsning. Efter 10½ år kan jeg nu endelig sige, at…
Read more
108 dage – For mange i dobbeltsengen
Far erkender det nu – der er blevet for trængt i dobbeltsengen. I nat listede han ind i stuen og sov videre. Måske havde det været nemmere at flytte storflyderen Jonathan over i sin vugge, men sådan tænker man vist ikke kl. 3 – når man for 40 gang har fået sparket ribbene 8 cm…
Read more101 dage – Familiedisko
Musikken knalder derud af. Datteren danser med far – og mor og Jonathan kigger på. Datteren danser igennem og viser de seneste smarte moves.. Hænderne over hovedet… Yeahh.. Far hjælper med en koldbøtte fra skulderne og Jonathan gør store øjne.. snakker med… smiler Storesøster smiler til ham – synger med – danser med ham –…
Read more100 dage – At sluge kamler
At sluge kamler er nemt, når man først har set på elefanter – og troet, at det var dem, man skulle sluge. Alt er relativt. Det er ved at gå op for os, at vores datters tilstand kan være – og sandsynligvis vil være – et livslangt handicap. Et handicap, der endda har risiko for…
Read more95 dage – Walkathon
Vi havde fået den – syntes vi – gode idee, at følge Ecco's opfordring til at gå en tur – og for hver gået kilometer, gav Ecco så 5 kr i støtte til et af os valgt projekt. Det var alle tiders måde at være sammen med vores store pige – hygge om hende –…
Read more88 dage – Mig, Jonathan og vores didymosslynge
Endelig Endelig kom dagen, hvor jeg fik min didymos-slynge. Hvor har jeg dog ventet længe. (Det er mønsteret på slyngen, du ka se ovenfor) Nu, men jeg skriver, sover min søn på min mave. Jeg har prøvet at tage ham op af slyngen, fordi jeg synes det da må være varmt for ham, men niksen,-…
Read more
77 dage – Farvel til kaninen
For 2 år siden begyndte vi så småt at erkende, at vi nok ikke.. måske.. kunne få den lillebror vores datter så inderligt ønskede. Alle hendes veninder fik – og derfor prøvede vi at finde på et eller andet, der kunne fjerne fokus fra babyer. Og så var det, hun ønskede sig en kanin. Den…
Read more70 dage – Praktisk gris
Langsomt har jeg vænnet mig til Jonathans eksistens – en eksistens der som før beskrevet,- bliver mere og mere intens og bevidst. Men selvom det er dejligt at sidde i timevis og kigge i Jonathans magiske øjne, så er der altså også et hjem, der skal passes – og selvom kæresten er sød til at…
Read more