“3 minutter” stod der på oversigtstavlen over, hvornår mit tog havde tænkt sig at indfinde sig på stationen. Udfra hvor jeg bor, betyder det, at toget er halvvejes fra sidste station – for der er omkring 5 minutters kørsel fra den station til min.
Men der stod tre minutter LÆNGE. Og efter en tid, hørte man i højttalerne DSB annoncerer at “toget er aflyst”.
Jeg smilede for mig selv resten af dagen. For oppe i mit hovedet så jeg denne stakkels togchauffør, der var blevet bedt om at stoppe midt på sporet og derefter vende om. Vende toget og kører tilbage. Jeg legede videre med tanken, og så for mig 1000 stakkels DSB medarbejdere, der kom farende ud fra skoven, for at vende toget og sætte det tilbage på sporet. Jeg grinede hele vejen ind på arbejdet – godt forsinket.
Jeg er ikke idiot. Jeg er godt klar over, at toget aldrig har været sendt afsted, men tankerækken gjorde det, den skulle.
Der er alt for mange menneske, der lader sig irriterer over ALT for lidt i Danmark. Toget er forsinket, vejene er våde, bilkøer, køer i Brugsen. Irritationen er først og fremmest noget, der ødelægger eens egen dag, men det forhindre også, at man lige tager det lille hensyn til sine medmennesker, men ellers normalt ville gøre.
Faktum er, at når man er i det, er der ikke så meget at gøre ved det. Altså kan man vælge to fremgangsmetoder. Man kan lade sig irriterer og lade sig påvirke humørmæssigt – eller man kan tage den humoristike indgangsvinkel – og smile, grine og synge sig igennem.
Dermed ved du næste gang, at når du holder i en lang bilkø – og pludselig ser en mor med to børn udføre vanvittige sange fra Tokyo Hotel, så er det bare mig, der holder humøret højt, mens jeg venter på at komme derhen, hvor jeg reelt gerne vil være.