Det er utroligt med en 7-årigs hørelse. Den er udviklet på en så underfundig måde, at den kun opfatter det, den 7-årige GIDER at opfatte. Og jeg som først troede man skulle bøvle med den slags, når man havde teenagere. Min datter har fået fri idag, fordi det blev MEGET sent igår.. og lige for…
Read more
137 dage – Jonathans barnedåb
Det lykkes.. Drengen har nu fået et navn. Og et ganske fint eet, hvis jeg må sige det selv. Selve kirkehandlingen gik som den skulle. Præsten var sød – og Jonathan gav ham store øjne og sit herlige smil alt imens han fik vand i hovedet. Bagefter blev en lille Magnus døbt. Kirken var ret…
Read more136 dage – Har vi noget vi mangler?
Dagen før dagen. Dagen før 38 mennesker dukker op og skal se Jonathan få smidt vand i hovedet. Dagen før at vi skal lave mad til 38 mennesker – serverer det i et lille festlokale – og så iøvrigt hygge os.. Dagen før… Se det betyder, at mens du læser dette, holder Jonathan og hele…
Read more135 dage – Jonathans grineknap
Jonathan er så lattermild – hvis han altså ikke er i det direkte modsatte humør. Men 8 ud af 10 gange, kan du få drengen til at grine, bare ved at lave en grimasse til ham – eller kilde ham .. eller nusse ham lidt. Og nu er vi officielt begyndt at sælge ud af…
Read more134 dage – At skrive er at leve
Min datter er begyndt at skrive dagbog. Vi forærede hende en dagbog, midt i al hospitalsvæsnet, vi var igennem – i håb om, at hun havde et håndgribeligt sted at gøre af sine frustrationer. Jeg har fået lov at læse lidt af den.. og det har virket. "Mor er dom" – står der.. eller "Jag…
Read more133 dage – En præst i hjemmet
Når man skal have barnedåb på søndag var det måske på tide at få mødt præsten. SÅ han kom forbi idag kl. 10:00 Og det var faktisk rigtig hyggeligt – men helt hvorfor vi skulle have mødet gik lidt hen over mit hovedet. Jeg er kristen med forbehold. Jeg forbeholder mig retten til selv at…
Read more132 dage Tandfeen.. eller manglen på samme
Vores datter har haft en tandfe. Da hun tabte den første tand, kom tandfeen med en bamsehund. Den hedder nu "tandhunden". Ved den sidste tand var feen mere nærig – der gav den bare 10 kroner. "Jeg ved altså godt, at det er jer, der er tandfeen" forklarede vores datter os ved aftensmaden. "I behøver…
Read more131 dage STOOOOR dreng STOOOR pige (23/09-03)
Jonathan ligger på gulvet på ryggen og kigger op på noget legetøj han holder over sig. Han ligger lige på kanten af legetæppet, – og dette gør, at balancen i kroppen er lidt drejet – og så pludselig opdager han det .. at han kan vende sig lidt.. Mor her tager hænderne til munden i…
Read more130 dage – Grød og hvor det kan ende.
Jonathans første spæde forsøg på skemad blev vist mere en oplevelse for os end for ham. For lige som vi proppede maden i munden på ham, smilede han bredt hvorved al maden væltede ud igen. Derfor har jeg holdt igen med at prøve… men i går skulle det være. Vi lavede en alt for stor…
Read more129 dage – Nye rytmer og meget små øjne
Jonathan var så god, så god. Han sov igennem. Sov i datid er desværre det rigtige ord.. for pøj hvor er det hårdt at vænne sig til når man først har prøvet hvad det vil sige, at sove godt og dejligt en hel nat – og så blive til et ammetræ igen. Det er tre-fire-fem…
Read more