Jonathan var så god, så god. Han sov igennem. Sov i datid er desværre det rigtige ord.. for pøj hvor er det hårdt at vænne sig til når man først har prøvet hvad det vil sige, at sove godt og dejligt en hel nat – og så blive til et ammetræ igen.
Det er tre-fire-fem gange hver nat – at jeg skal "knappe ham på".. For min lille mand er jo ved at blive stor.. Og store drenge har brug for mere mad. At gamle mødre har brug for søvn, er ikke nødvendigvis noget, der kan koordineres med det andet.
Jeg føler bare, at HVER gang, jeg får vendt det hvide ud af øjnene – og falder helt hen.. får de første tre billeder af en drøm, så melder min sultne Jonathan sig. Og fordi han nu er så sulten som han er, er et bryst ikke nok, så jeg kan ikke bare lægge ham til – og så falde i søvn. For når han har ammet i 10-15 minutter vil han have det andet bryst.
Så er søndag altså guf, når kæresten luller ud af sengen og tager Jonathan den 1½ time, han er vågen.. og når Jonathan skal lægges til, lister han ind i soveværelset og vækker mig blidt.
I dag er det blevet til adskillige lure af en time eller to – helt indtil kl. 13.. Men det er altså en underlig følelse, at have sovet indtil kl. 13 og alligevel føle sig træt.. *suk*