Lysten til at skrive dagbog forsvandt på sekundter.. Jeg troede egentligt, den ville komme tilbage – men jeg kan ikke finde den nogensteder. Ikke at jeg ikke har ledt. Jeg mangler tankerne om .. "Oh.. Det der, skal jeg huske at skrive om". Jeg mangler glæden, når jeg sætter mig ned, og sætter ord på…
Read more12 måneder – Set udefra
Igår gik med eftertænksomhed primært. Jeg havde det som om jeg satte mig på kanten af mit hjem – og så hvordan vi som familie har det. Som om jeg sad der – uden de andre kunne se mig – eller mærke mig. Sådan sad jeg og betragtede, hvordan vi var overfor hinanden. Jeg så…
Read more12 måneder – Ord
Ord er mit forsvar, min ven, mit våben. Ord lindrer mig, hjælper mig og støtter mig. Ord er magi – de kan trøste og bringe håb. De kan forklare og ændre. Men ord er kun ord. Nogengangen virker orderne bare ikke. De har ingen betydning. Uanset deres udtale, deres mening, deres sammenhæng – så er…
Read more12 måneder – Computeren, der døde
Vores computer er på nippet til at stille træskoene. Den er så tæt på at dø.. Når man tænder den, kan man tydelig hører, hvordan respiratoren trækker de sidste kræfter gennem systemet. Men mon ikke den kan laves. Imellemtiden har vi købt en ny. Og igen må man måbes. Denne computer var "state of the…
Read more12 måneder Regnbuer og Møn
Jonathan er hermed for alvor en del af vores familie – for han kunne lide kyllingestegen på Møn.. og så er man godkendt 🙂 For Jonathan er det, at køre i bil noget forholdsvis nyt – så turen til Møn var noget i ikke helt vidste hvordan ville gå. Jeg planlagde afgangen til at passe…
Read more12 måneder – Puttekoden er knækket..
Hold da op, hvor har vi brugt mange timer i soverværelset i de sidste mange nætter. Jonathan græder bare så hjerteskærende.. Så ulykkeligt. Så den sidste uge har løsningen været, at kæresten eller jeg lægger os ind – og er der hos ham, mens han falder i søvn.. Og vi har vitterligt undret os –…
Read more12 måneder En tur op af trappen
Jonathan går nu mere og mere. Han kan rejse sig uden støtte – og når han går virker han ikke længere helt så "søgende efter støtte" – nu går han bare med armene foran sig så han minder om een, der går i søvne. Men ideen med at bruge kroppen til at overkomme forhindringer, er…
Read more12 måneder – En HÅRfin balance.
Min datter havde ikke noget hår de første 2½ -3 år. Der var bare ikke noget. Alle sagde "Det kommer" enkelte sagde "Ellers kan hun jo få paryk" (Grrrrr) Og alle fik ret. Hun har en fin og dejlig hårpragt idag. Dengang var der flere ting i det. For det første er det altså ret…
Read more12 måneder – Skrig og skrål i aftentimerne
Der er en go nyhed og en dårlig nyhed herhjemme. Den gode er, at NÅR vi først sover – så sover vi godt. Jonathan sover igennem – og sover igennem i egen seng. Det er helt underligt at ligge der i den store seng og kunne mærke sin kæreste.. Fy føj da – hvad kan…
Read more12 måneder – Adskillige ‘moaar’ og et enkelt dada
Min datter sagde ikke noget, før hun virkelig kunne. Hun talte først, da hun var 2½ – bare sådan lidt. Og vi var faktisk alle lidt bekymret for hende. Hun fik skåret et tungebånd, der var så stramt, at hun ikke kunne række tunge – og i børnehaven var der en vanvittig sød talepædagog, der…
Read more