“Moar” sagde hun – og kunne dårligt holde tårerne tilbage. “Se skærmen”. Et uheld af dimensioner. En bærbar computer i en kikset vinkel – og et vennehoved, der lige rejste sig helt forkert. Og vupti – skærmen var flækket. Jeg vidste godt, hvorfor pigen græd. For computeren er den sidste gave, hun har fået “fra…
Read more
Hans hvisker ord i mit øre i de allertidligste morgentimer – hans krop omslutter min og hans hænder holder fast i mine. “Jeg er taknemmelig for hver eneste dag, du vil have mig” siger han. Jeg lukker øjnene og mærker hjertes slag. En to. Tænk, at een ønsker mig så meget, at det at vågne…
Read more
“Moar – må vi ikke komme til koncert?” Moren tænkte straks tilbage på Cinema koncerten i Lille Vega. Det gik utrolig nemt og smertefrit. E par hundrede tøser – og en enkelt eller to fyre havde forvildet sig ind i et forholdsvist stort rum med en lille scene. Et lille koncertrum. En lile koncert. Pigerne fandt dengang…
Read more
“Jeg kender dig ikke” konkluderede min datter, hvorefter hun lagde røret på. Samtalen var også mærkelig. “Hej jeg hedder Kurt” startede manden med at sige. “Mangler du din pung?” Gudskelov ringede han tilbage.. for ikke at jeg har opdaget det..men jeg havde lagt min pung på sædet, da jeg kørte med tog. Og ikke desto mindre…
Read more
Det er nu engang sjovere at svømme baner med ham svømmende foran.. Og når vi mødes på banen – mærke en hånd, der lige skal ae min skulder – eller røre mit lår. På en eller anden måde kommer man hurtigere gennem banen for lige at svømme forbi ham een gang til.
Read more“Har ud hørt det” sagde han hen over hvidvinen og sushien. “Hørt hvad” tænkte jeg – og regnede med en sladderhistorie fra dagens Danmark. “Ja altså DØRKLOKKEN” forklarede han. Jeg smilede for mig selv – rejste mig, åbnede døren og ringede på klokken. “DING DONG” sagde klokken prægtigt – og nøjagtigt som den var beregnet til….
Read more
Det var min datters første behandlingstid på den nye afdeling. Afdelingen, der efter hun har haft smerter i 7 år, endelig behandler netop det: Smerterne. Og min datter var ikke til at skyde igennem – hverken under den lange undersøgelse – eller bagefter. Håbet er stort. Og jeg er da heller ikke i tvivl om,…
Read more
Som mor må man indimellem tage sig til hovedet. Indimellem får man sagt ting – man ALDRIG troede man skulle sige. Ligesom man hører børn sige ting, man aldrig havde forestillet sig, man skulle lægge øre til. F.eks. igår, da vores underbo spillede Sims med min datter: “Jeg synes altså du skal flytte, så du…
Read more
“Men mor – jeg KAN ikke!” svarede Jonathan bare, da jeg foreslog ham at gå et niveau op i Mario Kart. Jonathan spiller ikke så meget computerspil – men han har alligevel været glad for Mario Kart – i sværhedesgraden “50cc”. Han fik hurtigt adskillige guldmedaljer – og de inspirerede ham til at prøve igen….
Read more
Bøllefrø og Bøllespire – mine to stedbørn – har fødselsdag med få dages mellemrum. Idag fejrede vi det. Inden selve festen, var der tusinde ting, der skulle laves – og med bøllefrø, bøllespire og Jonathan i samme rum er det, at rydde op f.eks. noget, der er ganske umuligt, hvis man ikke skal binde ungerne…
Read more