“Jeg kender dig ikke” konkluderede min datter, hvorefter hun lagde røret på. Samtalen var også mærkelig. “Hej jeg hedder Kurt” startede manden med at sige. “Mangler du din pung?”

Gudskelov ringede han tilbage.. for ikke at jeg har opdaget det..men jeg havde lagt min pung på sædet, da jeg kørte med tog. Og ikke desto mindre fik jeg den ikke med mig.

Bare 30 minutter jeg var kommet ind af døren, ringede Kurt. “Måske skal du tale med min mor” sagde min datter anden gang han tålmodigt ringede. Og så fik jeg ham i røret. Det tog ham 2 minutter at overbevise mig om, at han rent faktisk var i besiddelse af den pung, jeg end ikke anede, jeg manglende.

To flasker vin i fin indpakning – og en time senere, var pung og ejermand genforenet. Og Kurt.. Han er dagens mand i skysovs. Han havde fundet min pung omkring 10 minutter efter, jeg havde lagt den på sædet. Han havde hurtigt konkluderet, at der ikke så ud til at mangle noget, da der stadig var penge i.. og så havde han ellers kontaktet sin familie, for at få dem til at slå mig op på internettet.. Og mens han stadig kørte i selv samme tog, hvor han fandt pungen, kontaktede han ejermanden, der endnu ikke havde opdaget at pungen manglende – uden at vide, at det nummer, han havde fundet frem reelt tilhørte min datter.

Indimellem er det fantastisk så mange ærlige mennesker, der findes i verden. Og Kurt.. ham skålede vi for, da spise den sushi vi kun havde mulighed for at spise, fordi Kurt havde fundet mit dankort igen.

 

2 Replies

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *