Hans hvisker ord i mit øre i de allertidligste morgentimer – hans krop omslutter min og hans hænder holder fast i mine. “Jeg er taknemmelig for hver eneste dag, du vil have mig” siger han.
Jeg lukker øjnene og mærker hjertes slag. En to.
Tænk, at een ønsker mig så meget, at det at vågne ved min side, gør hans verden hel. Tænk engang, at alene min tilstedeværelse i verden, giver ham en grund til at trække vejret.
Jeg må snappe efter vejret i erkendelsen.
Jeg kan mærke fornemmelsen helt ned ei maven. Hvordan den sætter sig fast i mit indre – og forløser.
For sandheden er, at han er min grund til at vågne hver morgen. Sandheden er, at jeg er taknemmelig for hver eneste morgen, han vågner ved min side. For hver eneste kærtegn og hvert eneste blik fuld af varme og kærlighed, betænksomhed og opmærksomhed.
Men jeg siger ikke noget.