“Men mor – jeg KAN ikke!” svarede Jonathan bare, da jeg foreslog ham at gå et niveau op i Mario Kart.
Jonathan spiller ikke så meget computerspil – men han har alligevel været glad for Mario Kart – i sværhedesgraden “50cc”. Han fik hurtigt adskillige guldmedaljer – og de inspirerede ham til at prøve igen. Og vupti havde han en hel række af guldmedaljer.
Men Jonathan er ikke computerdreng. Han er heller ikke rigtig konkurrencemindet som sådan.. så da han skulle videre til næste “level” – stod han af. “Men moar – jeg bliver bare nummer 8 eller 12 – og det GIDER jeg ikke” forklarede han mig. Jeg forklarede ham, at han da måtte øve sig – så skulle den eftertragtede 1. præmie nok komme. Men DET gad Jonathan ikke.
Dermed mistede spillet langsomt sin magi for ham – for han spillede hele tiden de samme baner – dem han allerede var fantastisk god til. Og det blev langsomt men sikkert mere og mere kedeligt.
Så er det, at Bøllefrø er fantastisk inspiration. For modsat Jonathan – så er bøllefrø vild med computerspil – og han VIL vinde. Så da bøllefrø også var kommet igennem alle banerne, bed han tænderne sammen og trænede som en gal. Og vupti – var der en bronzemedalje i næste level.
Idag ville Jonathan så prøve igen – for når bøllefrø kan få en bronzemedalje, så vil Jonathan da også! 2 spil senere sad Jonathan og skreg “Moar – jeg fik SØLV” og nu er han godt igang med at kæmpe sig igennem alle de nye baner – selvom de er svære.
Indimellem er det godt, at man kan inspirere hinanden.