Jonathan er hermed for alvor en del af vores familie – for han kunne lide kyllingestegen på Møn.. og så er man godkendt 🙂
For Jonathan er det, at køre i bil noget forholdsvis nyt – så turen til Møn var noget i ikke helt vidste hvordan ville gå. Jeg planlagde afgangen til at passe med han første lur – og gjorde hvad jeg kunne, for at han skulle finde bilen hyggelig. Det gjorde han også – i en sådan grad, at han først faldt i søvn 45 minutter før vi var der.. Men hvad – han fik sovet.
Og der stod så 4 mostre, der alle som en hvinede over hvor god og dygtigt og hvor flot alting var ved Jonathan.. Og Jonathan tog det med ophævet ro. Den kæmpe store hund tog han med et smil – og med sin egen nysgerrighed – fik han både aet den, prikket til den og fik hevet den lidt i pelsen. Godt nok er hunden stor, men den er også go som dagen er lang, så Jonathan slap afsted med at gøre faktisk hvad som helst på den – for Jonathan – hestestore hund.
Vi var alle godt matte, da bilen blev vendt – og turen gik tilbage – henover Sjælland.. Og hurtigt dukkede regnbuen op i horisonten.. Og sørme om den ikke endte lige der, hvor vi skulle hen. Lige der, hvor vi bor
Jeg smilede for mig selv, for jeg er slet ikke i tivivl om, at der var guld for enden af den regnbue – men nok ikke af den slags de fleste tænker på 🙂
.. nå ja .. Jonathan faldt hurtigt i søvn i dag.. igen.. for lyset var tændt på hans værelse.. Tænk at tingene kan være så simpel.