Min datter havde ikke noget hår de første 2½ -3 år. Der var bare ikke noget. Alle sagde "Det kommer" enkelte sagde "Ellers kan hun jo få paryk" (Grrrrr) Og alle fik ret. Hun har en fin og dejlig hårpragt idag.
Dengang var der flere ting i det. For det første er det altså ret nemt at tage en gang solcreme og smøre på en skaldet isse. Det var meget nemt at sørge for, at hendes hoved og ansigt ikke fik for meget sol.
Desuden fandt vi en butik på Roskilde Dyreskue, der solgte de kæreste og sødeste hatte. Det var stråhatte med bånd og pynt. Og dem syntes vores datter var sjove at gå med, så hun gik faktisk med hat fra hun var 6 måneder gammel. Og hatten gjorde hende ganske bedårende (Ikke at hun ikke var bedårende i sig selv – den understregede vel bare 🙂 )
Fordi hun gik med sin stråhat, blev hun valgt ud, hver gang vi var nogen steder. I Tivoli, når der skulle bruges en "smuk pige" på scenen, til Lotte og Søren show og hos Pjerrot. (Bare for at nævne nogen af de steder, jeg kan huske)
Stråhatten bevirkede også at hun blev fotograferet til diverse lokalaviser og programmer. Sådan en lille pige – med store brune øjne – og en flot kjole og dertil en iøjnfaldende hat – var en go kombination – tilsyneladende. Det eneste man så kan ærge sig lidt over, var at min datter faktisk slet ikke har sådan et sind, at hun kan lide at være midtpunkt. Hvis hun bare kan få lov til at være med, så er det faktisk godt nok for hende.. så alle de gange hun blev "prikke ud" var måske slet ikke så gode.
Jonathan har hår.. Meget, meget mere end sin søster. Det ærger mig lidt lige nu – for det ville være så nemt med en go klat solcreme… For hatte, kasketter og al, hvad der kan være på hovedet – det er noget fanden har skabt – og moren får kun lige lov til at antyde at den skal på hovedet – før Jonathan i een bevægelse og med et rigtigt bissesmil, har taget den af igen.
Men hans hår er lyst og småkrøllet og ikke spor egnet til at komme i solstråler.. Så mon ikke Jonathan og jeg skal kæmpe videre – så der ikke sker noget?
Ligenu tror jeg – eller måske er det bare et håb 🙂 – at Jonathan ender med at få lyse krøller – lidt som Martin. Jeg HAR sagt, at Kristina skal sende dem, når hun er færdig med at bruge dem.. Men lad os nu se, om det bliver nødvendigt 🙂