Jonathan er så lattermild – hvis han altså ikke er i det direkte modsatte humør. Men 8 ud af 10 gange, kan du få drengen til at grine, bare ved at lave en grimasse til ham – eller kilde ham .. eller nusse ham lidt.
Og nu er vi officielt begyndt at sælge ud af hans grin. For den lindrende effekt sådan et smil eller et klukgrin har, kan dårligt betales for penge. Storesøster skal lige have et grin med, når hun går ud af døren.. så går skoledagen meget nemmere. Far skal have et smil, når han kommer hjem, for så falder han ikke helt så meget sammen på sofaen.. Faktisk er det set, at han ligefrem vokser en centimeter af det.
Når farmor passer Jonathan på storesøsters rideskole, plejer det at passe med, at han burde være faldet i søvn,- men at det ikke er lykkes. Og derfor får farmor æren af, at høre på ham hyle af træthed – men farmor hvileløst vandre frem og tilbage med barnevognen. Men farmor er også til at købe for et smil,- så når ridetimen er slut – og mor lige har trøstet den stakkels "mishandlet" dreng,- der i hele 45 minutter har været adskilt fra sin mor, så er farmor også til at købe for et af de berømte grin.. Og bare hun får sådan et at slutte af med, så kan farmor sagtens lokkes med næste torsdag – til endnu 45 minutters barnsskrål.
Jonathans smil fungerer også som den rene smiger. For det første dåner alle ældre mennesker, når han stikker i et grin. Men så er der f.eks. præsten, der så ham – og hele præstens udtryk i ansigtet viste med al tydelighed, at livet for et øjeblik blev lidt lettere.
Og når knægten så er så lattermild – så meget af tiden.. ja så har det også en effekt på den stolte mor – der kan finde på at stå nede i Brugsen, med sin storsmilende klukgrinene dreng – og vise ham frem til enhver fremmede, der måtte komme forbi.. "Se, er han ikke dejlig?"
Om de forbipasserende giver mig ret – eller bare lader som om for at komme videre – skal jeg lade være usagt.