Vi har været ude og svømme idag. Lykkelig var jeg, da jeg rundede mine 1000 m. Dejligt at få rørt sig lidt.
Så var det ungerne blev sultne og stillede sig i "hullet" indtil cafeteriet. Godt nok er jege vant til, at cafeteriamad ikke nødvendigvis er den bedste, men dette her skrabede alligevel bunden - i den dybe ende vel og mærket.
Først og fremmest blev ungerne ignoret. To andre kunder blev betjent for næsen af dem – selvom ungerne tydeligvis havde stået der længst tid. Det var der ikke den store forståelse for. Men på den anden side, er det jo nemt at forstå. Der var kun tre ekspedienter – og to "salgssteder" – så er det jo klart for enhver, at det ene sted bliver forsømt.
Da de endelig fik lov at bestille, var der gået over 20 min. De 10 af minutterne havde de stået ganske alene ved det lille hul. Så kø var ikke lige hovedproblemet.
"Pommes friter, to hapsdog og en toast" lød ordren på. Og igen fik pigerne lov at vente. Nu gik jeg hen til låget i håb om, at det, at der var en voksen fik ekspedienterne til bare at tage pigerne en anelse seriøst.
Og det hjalp da også – 10 minutter efter kunne vi gå derfra med vores mad.
Pøj for en bankebæ. Jeg ved ikke, hvad det er for pølser de putter i de hapsdog – men de er bestemt ikke lavet af svinekød. Det smagte som en gulerodsblanding blandet om et affaldskød af ubestemt herkomst. Min pølse var kun lige lun – og udseendet på den så ud til, at den vitterligt aldrig havde været ret meget på panden. Brødet var lunkent – pånær i bunden. Der var det næsten frossent. Og dressing?? Der var det vist sparetider. Man kunne knap fornemme, at der var dressing i.
Pigerne kunne godt lide pommes fritesene – men personlig synes jeg de var slatne og småklamme og ikke mindst for kolde – og smagsoplevelsen efter en enkel gjorde, at jeg ikke havde den store lyst til flere. Annikes toast var vist den mest heldige af de tre ting, vi fik. Den kunne da spise – selvom skinken havde en tyk kant af fedt hængene ud over siden af toasten.
Tror vi spiser hjemmefra næste gang. Øv.