"Tak fo maad" siger Jonathan og bærer tallerknen ud i køkkenet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer fra vuggestuen. Dejlig ting.
Idag stoppede den nye pædagog på stuen mig. "Ja.. han har jo været på biblioteket idag" fortalte hun. "Det kan han godt lide – ikke også?" svarede jeg. Jeg ved Jonathan kan bruge timer og atter timer på et bibliotek. Særligt efter han har fundet ud af at alle de gode dejlige bøger indeholder gode billeder og dejlige historier. Men også før det.. for vi har verdens bedste bibliotek med legetøj, computere, søde bibliotikarer og god plads til unger.
(Take a hint – Julie!)
"Jeg mener bestemt han sagde "Hvor er mor" og "hvor er far" " da vi var der nede." Det kom ikke som en kæmpe overraskelse for mig. Alle ordene er hørt før - måske bare ikke lige i den kombination. "Og så forklarede jeg, at mor er på arbejde" .. Ja.. det skal Jonathan nok fatte – tænkte jeg i mit stille sind. Jeg må indrømme, jeg ikke lige havde fantasi til at se at Jonathan skulle kunne forstå ret meget andet end at vi ikke er der.
"Jo – og så var det han sagde "arbe" Han sagde det flere gange – så jeg er ret sikker på, han prøvede at bruge ordet". Endnu engang har den lille slambert overrasket mig. Jeg tror faktisk jeg indimellem undervurderer hans forståelsesevner – alene fordi han ikke kan sætte ord på. Men det var en god lektion at få – selvom jeg nu var glad for, jeg ikke nåede at tænke højt.
Vuggestuen mente generelt, at Jonathans sprog udvikler sig. Pædagogen mente desuden at se mere og mere, at Jonathan leger med andre – hvilket igen har en sammenhæng med, at han forstår – og kan gøre sig forståelig for andre.
Så .. nå ja. Mange ord er der ikke – men det går da fremad. Og måske skulle jeg overveje endnu engang, hvad min søn forstår, og hvad han ikke forstår. Bare fordi han ikke taler er jo ikke ensbetydende med, at han ikke forstår.
Hint taken, og jeg har jo for djævlan også søgt det! Fik bekræfelse i dag, på at de har modtaget min ansøgning og håber de ringer i morgen, om en samtale. Ellers tror jeg ikke det sker, for de afholder samtaler i næste uge. Måske skulle du lige ned forbi og punke DEM lidt??? 🙂
mht arbejde, så forstår klara det godt. Alle, som ikke er i hendes synsfelt er på arbejde. Alt der er væk, alle der går ud af døren, alle som hun taler med i telefon. Hvis man ikke er sammen med hende, så er man på arbejde!
Tror Julie har fat i noget af det rigtige — igen!! Mattias bruger også ordet arbejde, dog ikke om alle der ikke lige er der. Men far er ofte på arbejde i den lille fyrs verden og om ham selv siger han jo “aaarrr jeg arbejder HELE tiden” og så slæber han afsted med sin lille værktøjskasse :o)) Tit når han bliver hentet af far i VS kommer han hjem og fortæller mig at han slet ikke har været i VS, nej han har arbejdet med far hele dagen og typisk har de tjent 2 kroner hver (dem indkasserer jeg naturligvis!!) Jeg tror arbejde er et kopi ord han har taget til sig uden helt at have forståelse for at det er dér fra pengene kommer og at det er en fast rutine det handler om – det er sådan mere: ude af øje, nok på arbejde! Tit mener han dog også at folk er hjemme hos dem selv eller at denok venter på en bus et sted alt sammen meget sandsynligt i virkeligheden :o)
For et års tid siden begyndte Katrine også, at snakke om det med at “mor er på arbejde” – for det fik hun jo, at vide i dp, når hun spurgte efter mig. Der er ingen tvivl om, at 2-årige (eller 3,4,5 årige) ikke forstår omfanget af, hvad “arbejde” er. De forstår det er et andet sted, men heller ikke mere. Det er alt for abstrakt, når de aldrig har set stedet.
Jeg fik en fornemmelse af, at Katrine var utryg ved det her med, at mor var på arbejde, så jeg tog hende simpelthen med en dag.
Nu havde jeg jo sådan et job, hvor man godt kunne slæbe sin 2-årige med en halv dag, og det gjorde det jo lidt lettere, og der er ingen tvivl om, at det her billede jeg gav Katrine af, hvor det egentligt var jeg var henne, når nogen sagde “mor er på arbejde”, det hjalp hende meget. At hun så troede, at jeg legede med perler dagen lang, og legede med Z. og I. (hvilket hun selv gjorde den dag hun var med),og derfor jævnligt bad om hun måtte komme med, det er en anden sag 🙂
Jeg har den ide, at alle – i det omfang det kan lade sig gøre – burde vise deres unger, hvor “arbejde” er. Måske Jan kunne hente Jonathan i vuggeren en dag, og sammen med ham hente mor på arbejde? Snakke om, at “nu skal vi ud til mors arbejde og hente hende”, så Jonathan kan se, hvor det er du sidder der dagen lang, når andre siger, at du er på arbejde?
Når jeg får et nyt job, så er der ingen tvivl om, at der på et tidspunkt skal lægges et besøg af Katrine ind – jeg mener seriøst, at det er vigtigt for vores små unger, at vide hvor mor/far befinder sig i løbet af dagen.
Knus Dorthe
Har du slet ikke forstået;-) – de forstår det hele, de små hvad enten de har et stort eller lille ordforråd. At de ikke gør hvad de bliver bedt om er bare fordi de er klogere end dem der straks makker ret;-))
knus
Kristina
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han i andre henseender forstår glimrende – og i den grad lader som om.. men altså .. Arbejde?? Det er da et spøjst abstrakt ord for en gut på 2 år..
Knus
Pernille
(Der har to elastikker, der hellere må komme tilbage – for er der ikke noget med at sådan nogle bliver dårlige, når de ligger og ikke bliver brugt?)
Min niece kunne tale perfekt i en alder af 2. Det gav en meget dyb forståelse for børns “fatteevne” … Jeg har lige siden været meget bevidst om mit sprog selv omkring børn, også nyfødte.
Hmm – pudsigt…min lille søn på 20 mdr. valgte faktisk “arbejde” som sit første perfekt udtalte ord! Og nej – den fulde forståelse af ordet har han næppe. Derimod bruger han det gerne om plæneklippere, stilladser, gravemaskiner osv. For tiden er hans yndlingsudtryk: “Moar arbejder” – sagt med eftertryk, når jeg støvsuger *S*
OK. Nu er jeg jo nok lidt ældre end “jer”. Men jeg husker, da vi som børn legede “far, mor og børn”. Det var ikke særlig sjovt at skulle agere far. For han skulle jo bare “gå på arbejde” hver dag. Hvad det egentlig gik ud på, vidste ingen af os ret meget om. Men virkeligheden var, at han reelt var udenfor legen, til det behagede os at lukke ham ind igen. Det var som regel, når vi alligevel ikke gad lege mere…