Jonathan har fået en ny yndlingsleg. Legen hedder "åbne hoveddøren, når der kommer nogen".
Legen er så god, at Jonathan løber med lange skridt, hver gang det lyder som om der kunne tænkes at være nogen, der ringer på vores dør. Han nyder at være den lille vært, der åbner døren og byder velkommen på Jonathansk. De fleste gange har dem i døren også god tid og lyst til at sige "Hej" til Jonathan. De fleste, der kommer og ringer på døren, er datterens legekammerater.
Det bedste er alligevel, når MOR kommer hjem. Hvis jeg ringer på døren – stormer han ud for at åbne. Og når han ser mig, får jeg et langstrakt HEEEEEJJJ mor og en mund der er lige klar til et kys. Når jeg så har fået et kram – smiler han til mig. Vinker og siger "hej hej" og smækker døren i for næsen af mig. Så kan jeg ellers pænt ringe på igen. Og næste gang får jeg samme kærlige velkomst.
Gu er det dejligt at komme hjem til sådan en velkomst… men 4 – 5 gang, døern smækker i, er legen knap så sjov 🙂
Kunne forestille mig det sjove fordamper hvis trangen til at tisse er påtrængende ved hjemkomst eller hvis 4 tunge poser har fundet vej til din arm… Men hold op hvor kan man tilsidesætte mange behov for at se den størrelse unge more sig :o)