Det er underligt.
"Hej mor – jeg spiser i klubben og kommer hjem kl. 20.00" lød meldingen fra hende igår i telefonen. Klokken 20 !! Så er der vel ikke ret lang tid til, hun ringer hjem og siger "jeg kommer kl. 1!"
Det er i forgårs hun første gang fik lov at lege alene på legepladsen – og far og mor gemte sig bag gardinet for at holde øje med hende. Eller hun første gang gik alene hjem fra skole. Den første "frigivelse" – første gang hun virkelig selv havde ansvar for sit eget liv – om end det kun var nogle få 100 m.
Første bustur til farmor. Nå ja – jeg stod i den ene ende, farmor i den anden – og med sig havde hun en mobil.
Jeg kan da godt huske, at min frihed også var stor, da jeg var i den alder – men hun vokser så hurtigt, at det er svært at forstå.
Jeg bliver helt bange for, at hun imorgen kommer og har pakket sin kuffert. "Jeg flytter hjemmefra mor" .. Hvor bliver tiden af?