Trængsel ved håndvasken

Nu priste jeg forbrugerkontakt sidste gang, for vel modtagelse af min datter som deres seneste medarbejder. Jeg var godt klar over, det ville være overvældende og hårdt.. Men nu er vi godt igang.

Meget hurtigt kunne jeg se og mærke på vognen, at det at hun skal gå selv – som en lille trettenårig pige uden den store kondition – var ikke noget, hun kunne. Dermed var turen dømt til at mislykkedes med mindre ..

Jeg besluttede mig hurtigt til, at støtte min datter, ved at tage turen med hende. Dermed kan vi (for det meste) have alle reklamer og aviser med i første omgang. Selve turen er reelt hyggelig nok, men det er hårdt. Ingen tvivl om det.

Hun ved godt, at jeg reelt kan vende om og gå hjem, når det passer mig – og efterlade hende med arbejdet, og derfor er teenagerfornærmetheden pakket væk i de timer. Dermed får vi to rigtig hyggelige timer, hvor hun virkelig byder ind med en go og solid arbejdskraft.

Jeg er lidt stolt af hende. Hun noterer flittigt ned, når en postkasse er fyldt, eller når en hund gør, så hun ikke har lyst til at gå ind i haven. Og der er sved på panden og sorte trykbesatte fingre. Jeg prøver at lade hende tage “mere og mere” som jeg nu fornemmer hun orker. Men jeg har accepteret, at dette ikke er hendes avistur – det er vores. Og det gør heller ikke noget. Lillemanden, når han er hjemme, nyder at være med – og sidde højt på læsset af reklamerne, der endnu ikke er leveret.

Eneste “brok” fra min side, er ForbrugerKontakts fornemmelse for tid. For vi holder ikke pauser. Vi sætter os ikke ned – vi løber så heller ikke men alligevel.. VI bruger to timer. Hun får løn for 2 timer.. HENDES to timer. Men turen kan kun lade sig gøre på to timer, såfremt vi begge er ude. Man skal være godt fræk og ikke mindst i fantastisk kondition for at tage den tur på to timer.  

Jeg har taget turen en enkel gang – det tog mig 3 timer. Jeg er voksen og kan i højere grad bære 9 reklamer og 9 aviser op i en opgang. Jeg kan slæbe vognen, selvom den er fyldt til randen. Dermed kan man ikke forvente, at hun kan klare det på samme tid. Men lønnen er og bliver kun 2 timer for den rute. Det anser jeg ikke som rimeligt.. 

Go motion i to timer – for mor og datter, der griner, synger og ikke mindst snakker godt og grundigt på turen. Og trængslen ved håndvasken? Den kommer bagefter, når fingrene er så sorte, at man tror, det aldrig går væk igen.