Det bliver til noget ynk af dimensioner – vores sommerferie i år. Alt handler enormt meget om, hvad der skal ske om 14 dage – og vores penge er ligesom ret bundet til netop det emne. For at kompenserer lidt, tog vi et smut til Sverige.

For storesøster var det vanvittlig vigtig at bo på hotel eller motel.. Så vi startede med at være enige om, at det skulle være en todagstur. Desuden var der noget med "Ak-va-kul" der skulle være fedt – så det blev "dag 1 projektet"

På nettet fandt jeg "tossalille" som var et sommerland, som Sommerland sjælland. Og det blev hurtigt til "dag to projekt"

Vi kom først afsted omkring kl. 13 fredag. Men det gjorde nu ikke så meget. Vi havde tegnet kort ud i forvejen – og vi var der inden vi nåede at tænke nærmere over det.

Ak-va-kul var vi nu ikke ret imponeret over. De store normale bassiner var alle lukket- og tilbage var eventyrbadet, vandrutsjebaner mv. Alt var enormt nedslidt – og mindede lidt som noget fra Sovjettiden. På hjemmesiden så alt så nyt og funklende ud – men da vi kom, var det bestemt ikke "nyt" man tænkte.

Stedet fungerede efter hensigten. Storesøster og Jonathan nød vandet – og timerne fløj forbi.. men efter 3 timer ville mor og far gerne videre.. SÅ spændende var det heller ikke.

Det var også noget med folks almindelige opførelse i en svømmehal. Jeg så en stor dreng (10-12 år) få en mad af sin mor. Han pillede salatbladene ud – og smed dem 30 cm fra det bassin, hvor min søn badede. Jeg stod og stirrede helt vantro. Renlighed i en svømmehal er da alfa og omega. Hans mor så det godt-  men gjorde ikke antræk til at sige noget – eller måske ligefrem fjerne salaten.

Det var holdningen generelt – og det sås.

Jan havde bestilt plads på et bed and breakfast sted lige ved siden af morgendagens strabasser – og da vi kom derop blev vi igen positivt overrasket. For det første, var det et vildt sødt lille sted. For det andet var det dejlige mad – og priserne var rimelige. Vores datter fik sin "hotellyst" styret til ug med kryds og slange.

Dagen efter stod den på tossalille. Det var så tilgengæld overraskende godt. Først og fremmest, fordi der nærmest ikke var nogen mennesker. Vi skyndte os  ved åbningstid at prøve de "vigtigste" ting, som der måske ikke senere ville blive tid til – men vi blev snydt. Der kom bare ikke ret mange mennesker. På en lørdag?? Den længste kø vi stod i, var der 4 mennesker foran os! Stedet var meget stort og bød på en kæmpe vifte af forskellige og gratis underholdning. Vi havde glædet os til tarzanstien, da det normalt er noget, der bringer familien sammen. Den blev vi så lidt skuffet over, da den var meget "voksen". Den var ganske umulig for alvor at gå igennem. Det ville kræve adskillige meters armgang i 3 meters højde – og adskillige af udfordringerne var som taget ud fra Fangerne på Fortet.

 

De kørende forlystelser var vist fra et omrejsende cirkus. Der var bilerne, Jonathan ELSKER over alt på jorden – og der var nøjagtigt, det, der var behov for. Jonathan kørte desuden med veteranbiler og tog – og elektriske biler (Der fandt han naturligvis en traktor). "IIIllller" fes lille manden rundt og bekendtgjorde. Jo tak – de var overalt.

Storesøster var til det vilde. Hun fik prøvet rutsjebane med far – og bumbersejlbåde med mor. Hun var sågar i radiobilerne – selvom det ikke er noget, jeg er vild med. (Ved ikke hvorfor, men jeg er SIKKER på at netop det, er skidt for hendes nakke – hvilket er noget vrøvl, for mange andre ting er mindst lige så belastende) 

En enkel af forlystelserne kunne jeg godt have undværet. Netop fordi der ikke var ret mange, var alle turene ekstra lange. Det er jo dejligt, når Jonathan sidder der og troner på sin brandbil – eller storesøster mosler rundt i sin lille bumber-sejlbåd.. men det er altså alt andet end fedt, når man sidder i sådan en tingest, der bare drejer rundt, rundt, rundt og fortsætter med det også 5 min. efter.  

Jeg var dårlig i 20 minutter efter.. Hvilket var 3 minutter mindre end Jan var, da han var oppe i den. (Storesøster fik lokket os begge derop 🙂 )

Legepladserne var vilde.. og der var MANGE.. og så var de gigantisk store. Jonathan og hans storesøster kunne lege i timevis ved de forskellige legepladser – og der var pladser for alle aldre. Storesøsters yndling blev vist alligevel svævebanen over søen – hvor man selv skulle holde sig fast. Det var nu også lidt spændende hver gang hun kom over.. Storesøster fik bestemt sin del udfordring – og der var også til dem, der måtte være ældre. For Jonathan var der en stor plads – godt indhegnet, hvor han kunne mosle rundt på små cykler og flytte jord med gravemaskiner.

Det absolut bedste var nu alligevel vandlandet. Der var et utal af rutsjebaner. Det var faktisk forholdsvis koldt, så det var med bævrende underlæbe, at Jan indvilligede i at tage EEEN tur.

Det tog ham MEGET lang tid at gå op for enden..men da han først var kommet i vandet, var han ikke til at drive op. Og storesøster.. Hun STORnød al den udelte opmærksomhed, der væltede af far – mens Jonathan snorkede – og mor prøvede at tørrer håndklæder. Sidst på dagen blev det mors tur til at gå med i vandet. Og jeg kan godt forstå, Jan havde svært ved at komme op. Det var hylende morsomt. 

 

Vi fik ikke snakket så meget med gederne og de andre dyr – Jonathan sov, da vi gik forbi – og storesøster havde andet at tænke på – men dyrene var der.. geder, lamaer, ponyer og gæs – bare sådan lige hvad vi så.

Eneste ulempe var, at når det nu var så kort en tur, havde vi ikke overvejet at hæve penge til det. Vi brugte bare vores visakort. Det gik også fint i indgangen – men hun forklarede at vi ikke kunne hæve.. Det forstod vi ikke og tog ind. Men da vi først var inde – så var der ingen kære mor. Vi gik forbi de mest fristende flute med pålæg, kaffe, is og popcorn – men ingen af stederne tog visa. Kun to steder endte vi på: souvenirbutikken (hvor vi købte et håndklæde – i håb om at kunne hæve over beløbet) og en "resturant" der bestod af en friturekoger og 8 liter ketchup – noget af en nedtur – når man ellers har gået og set sig lun på sandwits og andre vidunderligheder!

Alt i alt var det to vanvittig dejlige dage. Trist af ferien er ved at være slut 🙁

/ Ferien 2005

2 Replies

  1. Øv at “Ak-va-kul” er blevet så slidt, har været der én gang til indvielsen, den gang var det rigtig lækkert, men da var ALT selvfølgelig også åbent, bølge bassinet og så den del hvor man kunne svømme inde fra, ud og ind igen. Har længe tænkt på at det ville være en godt tur med Martin, men det dropper vi så bare 🙁 Men jeg synes nu stadig det er fedt at det ikke er renset med klor, men med luft – så slipper man for den klamme klorlugt.
    Ellers lyder det som en virkelig dejlig ferie.
    Knus
    Kristina

  2. Vi var i Tosselilla sidste år, og pigerne taler stadig om det. Det er et meget dejligt sted, og det er SÅ skønt at der ikke er så mange mennesker. Ja vandlandet er et af de bedre.
    Billederne taler for sig selv, vi kan se i havde en fantastisk tur.
    Knus Carina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *