Jonathan er i fritidsklubben. Han smiler lykkeligt, da jeg henter ham og kaster sig i mine arme. “Jeg elsker dig, mor” siger han. “Jeg elsker dig mere” svarer jeg.
“Nej – for jeg elsker dig helt op til månen” forklarer min lille skoledreng.
“Jeg elsker dig hele vejen til månen og tilbage igen” siger jeg og krammer ham hårdt ind til mig.
“Jeg elsker dig helt op til RUMVÆSNERNE” forklarer han mig grinene.
“Nej .. nej .. endnu mere.. Jeg elsker dig helt til GRÆKENLAND” forklarer han med store øjne, der vidner om, at større afstande ganske enkelt ikke eksisterer i hans univers.
Rundt regnet lige der, tiltede jeg om på gulvet stadig krammende min lillemand. For nøjagtigt hvor meget, jeg elsker ham.. Det kan afstanden til Grækenland alligevel ikke dække.
Årh han lyder rigtig nuser den lille mand du har dig (-:
SKØØØNT…
—
Kent(-: