Jonathan har været på potte for første gang. Vi har haft potten fremme længe – og vi har lokket og lokket, for at få ham til at sætte sig på den. Men NIKS – DET gider min lille søn ikke.
Her til aften fik far lokket ham på potten ikke mindre end to gange – og sørme om drengen ikke pludselig så ud til at forstå lidt. Da han lidt efter gik rundt med måsen bar – og pludselig begyndte at tisse lidt, skulle der bare skubbes til potten – så ramte han faktisk plet!!
Lykken var STOR efterhånden som Jonathan tydeligvis var HELT klar over, at det med at tisse ned i potten bare var alle tiders.
Eneste lille bitte men, skete så bare 30 sekundter efter han havde tisset færdig.. for derefter nåede han at vende potten om, inden vi kunne nå at stoppe ham.
Men altså: Det er da første skridt!