Jeg har spankuleret op og ned af min mors ganggulv. Vel og mærket EFTER hun havde vasket det – og det var helt tørt. Jeg har vandret frem og tilbage iført kjole, slæb og sko.. og fornemmelsen i kroppen er ikke til at tage fejl af. Det siver langsomt ind, at den er god nok. Jeg skal giftes lige om lidt – og alting skal nok ordne sig.
Kjolen bliver smukkere og smukkere for hver gang jeg tager den på. Jeg har det nærmest som da man som lille legede "klæd ud lege" - men kjolen er forholdsvis stor og tung - og det kræver faktisk en hel del øvelse rigtig at have en fornemmelse for, hvordan man skal bevæge sig i den. Øvelse før mester – og jeg er bestemt ikke ked af at øve mig.
Min sko er guddommelige. I mit stille sind ved jeg, at det er de sko, jeg har ønsket mig siden jeg gik til dans som lille. Det er en barnlig fornøjelse nu endelige at have den på fødderne og konstaterer, at de er lige så dejlige, som de altid har set ud.