Med store fede typer, gik vi lige forbi idag – 30 meter fra skolen og helt sikkert skimmet af de første 400-500 elever, der går forbi hver dag. I knæhøjde .. den normale avisbasker:
"Amir havde ikke en chance.
Skudt af far mens han sov"
og så et stor malende billed af en kær knægt på omkring de 9 år.
"Moar – hvorfor slår en far sin søn ihjel?"
Øhhh… Jeg prøvede at forklare, at nogen mennesker har en sygdom i hovedet. At de bryder sammen og gør ting ingen kan forstå.. At der heldigvis ikke er ret mange af dem. At det ikke er noget, der vil ske i hendes verden.
"Moar – hvordan kan man se, om nogens far eller mor har sådan en sygdom og hvorfor gør man dem så ikke raske, så de ikke gør sådan noget?"
Jeg ved altså ikke, hvordan jeg skal svare. Hvorfor skal jeg fortælle min 9 årige datter om noget så modbydeligt, som en far, der har slået sine børn ihjel? Hvorfor skal jeg forklare overfor hende, hvor langt ud mennesker kan komme… Hvor meget de kan skade andre mennesker?
Fordi EkstraBladet insisterer på at sætte en plakat op i børnehøjde – der med en børnelix og med børneord, fortæller om det – midt i bybilledet – og overalt. Som en kæmpe klods i det offentlige rum.
Hvor er anstændigheden? Og hvor er ansvarligheden?
Det har jeg gjort, for jeg tænkte tanken uden at have et større barn (min øgle er kun 3)- men alligevel ?? og jeg regner ikke med at få svar.
Pernille, prøv at skriv til EB’s redaktør! Det kunne være interessant at læse hans svar!!
Så har jeg fået svar fra selveste Hans Engel, se på stines.dk – hvis du har lyst.
/Stine