Lyset blev slukket – og vinduet stod åbent, da de 14 sejer spinning 2 deltagere begyndte på den sidste stigning. 50% til at starte med – med 7 pålægninger af belastning.
Da lyset var slukket, var det oplagt at lukke øjnene og rigtig mærke efter, hvordan benene knoklede – og sveden løb ned fra panden i fine hurtige dråber. Enigma spillede derudaf for fuld knald med alle de lydeffekter, Enigma nu kan finde på at proppe i musikkken – suk og støn i baggrunden, stille sagte regn og en rolig rytme – der borede sig helt ind i hjertet på en.
11 minutter sad vi midt i vores egen formåenhed og udnyttede vores egen krop til et absolut maksimum. Trådte i pedalerne i takt til musikken, selvom belastningen var for hård til takten. Mærkede muskelfibrene arbejde. Sveden smagte – og benene syrede til.
Jeg elsker spinning.
Tja… sjovt lyder det jo ikke. Det minder mig lidt om fangelejre uden lys – så kunne fangerne ikke se hvad de andre blev udsat for og det mindskede deres egen frygt – tilgengæld gjorde det dem frygteligt paranoide og skulle de slippe væk kunne de aldig sove i mørke mere… Men det er da godt du hygger dig :o)