Ferie ferie ferie

.. Åh..

Jeg ville ønske, jeg i ord kunne beskrive, hvad den følgende uge betyder for mig!

Imorgen tager vi til Kos. Imorgen drager min datter, Jonathan og jeg mod sydens varme. I en uge skal vi ikke lave andet end at svømme og spise. Hygge og nusse.

For det første er der den med, at JEG KUNNE! Jeg kunne faktisk sørge for, at vi kommer afsted som familie. Jeg fandt pengene. Jeg klarede den. Godt hjulpet på vej, af ham, der kysser så fantastisk. Ikke at han har betalt – men han har presset på og fortalt mig, at det var en god ide. Og desto nærmere vi kommer, desto mere er jeg helt tryg ved ideen om, at ja Gu er det en go ide!

Imorgen rejser vi. Og JEG er primus motor. Jeg er hende, der har betalt. Jeg er hende, der har bestemt rejsemålet. Jeg er hende, der holder min søn i hånden, når vi letter og jeg er hende, der siger “Ja – naturligvis må du få en ekstra is” (Hvilket ikke er svært, når turen er “All inclusive”. )

Først køkkenet – og nu dette. Det er den sejeste og mest berigende følelse i verden, når jeg tænker tilbage på alle de gange, hvor netop det, at troen på mig selv, holdte mig tilbage. Jeg kan HVADSOMHELST.