.. er det Jonathan sender mig, når jeg ankommer til vuggestuen for at hente ham igen.
Det øjeblik, han ser, at jeg ikke har forladt ham for stedse – at han skal med hjem.. At vuggestuen kun er et sted man skal være nogle timer for at lege – og at man stadig hører 100% til hos mor.
Når han opdager mig, kaster han sig af vognen – og spæner i min retning – og kraften af hans kasten sig ind mod mig, bliver så vildt, at jeg føler luften forsvinder fra min mave.
Han holder fast i mig – smiler – og tager mig i hånden. NU skal mor se, hvad Jonathan har lavet – for det har været SÅDAN en dejlig dag i vuggestuen.
Jeg skal passe på mig selv, for ikke at knibe en lille lykkens tårer efter sådan en velkomst.
Ååh,
jeg skal passe på ikke at klemme en tåre af at læse om det! 
Det er SÅ dejligt at blive modtaget på den måde!!
åh… ja . Det er en dejlig følelse.