.. er det Jonathan sender mig, når jeg ankommer til vuggestuen for at hente ham igen.
Det øjeblik, han ser, at jeg ikke har forladt ham for stedse – at han skal med hjem.. At vuggestuen kun er et sted man skal være nogle timer for at lege – og at man stadig hører 100% til hos mor.
Når han opdager mig, kaster han sig af vognen – og spæner i min retning – og kraften af hans kasten sig ind mod mig, bliver så vildt, at jeg føler luften forsvinder fra min mave.
Han holder fast i mig – smiler – og tager mig i hånden. NU skal mor se, hvad Jonathan har lavet – for det har været SÅDAN en dejlig dag i vuggestuen.
Jeg skal passe på mig selv, for ikke at knibe en lille lykkens tårer efter sådan en velkomst.
Ååh, 😉 jeg skal passe på ikke at klemme en tåre af at læse om det! 🙂
Det er SÅ dejligt at blive modtaget på den måde!! 🙂
åh… ja . Det er en dejlig følelse.