Jeg sidder her helt alene.
UNDERLIGT fornemmelse.
Vi var i vuggestuen i 40 minutter, da pædagogmedhjælperen sagde: "Du ville gerne prøve at gå idag - ikk?" Og jeg svarede "jo… 1½ time" – hvortil hun sagde … "Okay… Jamen…Det er okay, hvis du går nu. Og vi har jo dit nummer – så du kan bare blive væk til kl. 12"
HVA!
Jeg har brugt to år af liv på hvad? At være hende, der skal gå? Hende, der overlader ham til andre?
Hmmmm…. tiden er GODT nok lang til kl. er 12 – og jeg kan hente mit lille bøllefrø.
Ja det er underligt…. Men tænk fra idag af, har du muligheden for at sige: Hvad har jeg lyst til idag? Inden du skal hente ham…ja lige frem til du skal begynde at arbejde…
Man skal lære at nyde sin frihed, og tænke på, at ungerne også nyder deres i stor stil…Vi burde lære af dem 🙂
Og du har ikke brugt 2 år på, at være hende der bare kan gå. Du har brugt 2 år på, at give Jonathan den tryghed og sikkerhed, at han tør være alene med andre, når du skal gå, ikke…? Han glemmer dig ikke, for ingen anden er mere vitigt for ham end hans mor…Husk det!
Ha´ en god dag…
Og jeg sidder her med min lille loppe på 20 dage, – og frygter næsten for den dag… Lidt grotesk 🙂 Prøver at tænke på det med at få friheden tilbage… men det er vist ikke helt let at forstå herfra hvor jeg står lige nu… 🙂 Knus og tanker.
Ih altså: Tak Kirsten.. Det var en opsang, jeg trængte til 🙂
Ja, jeg sagde det jo: bare vent til de siger du skal gå!! Det hårdt, mega hårdt – men tror mig, hen over tiden vil du ikke alene nyde din tid for dig selv, du vil også nyde at se hvor meget ungen kommer til at elske sin vuggestue.
Jeg føler med dig og husker tydeligt hvordan det var at “sætte af” først gang – jeg kan stadig være på grådens rand når jeg skal af med ham hvis han en dag er ekstra sød :o))
Det var skam så lidt :-)Skulle det være en anden gang….
Og hvor har du ret Sanne…. Det der med, at man stadig kan være ved at tude ved afleveringen…Jeg er også lige ved det, når jeg ser en dagplejemor med sine unger…Det kunne være min Jens der i blandt….