Far begik en alvorlig fejltagelse idag.
Den vil i den grad komme til at forfølge ham – og mig LÆNGE endnu. Ingen tvivl om det.
Jonathan fik lov at sidde på fars skød, da far kørte bilen fra indkørslen til vores boligkompleks – og hen til p-pladsen. En tur på rundt regnet 60 meter. 60 magiske meter, hvor Jonathan sad med rattet í hænderne – og lignede noget, der burde sidde i toppen af et juletræ.
Der er vel ikke den helt store grund til at uddybe i detalje, hvad den unge herrer sagde til at skulle UD af bilen igen. Og det blev ikke bedre, da knægten skulle sidde – fastspændt i sin autostol bagi.
Det tog 60 meter for Jonathan, at få den opfattelse, at det er hans naturlige ret – og forpligtelse at sidde der – på skødet af chaufføren og trone den. Og bare vi nu kommer i NÆRHEDEN af bilen, hænger Jonathan i fordøren med et MEGET insisterende skrig.
Tror jeg tager bussen de næste par dage 🙂
hæ hæ held og lykke i fremtiden:-)) Martin prøvede det samme i sommer, han røg om på bagsædet da han ville have at jeg IKKE holdt i rattet, mao HAN ville styre og han blev hamrende tosset da jeg ikke indvilgede, heldigvis har han vist glemt det igen. Men det er nu alligevel farligt at lade ham gå ind i bilen selv, det er ikke særlig lang fra bagsædet til forsædet og rattet:-)
knus
Kristina