Lykken er mange ting – og alt for uoverskuelig en ting til bare helt selv at have kontrol med – men desto flere grene, man kontrolerer – desto flere "ting" der fungerer, desto størrer er chancen vel for at føle lykken?
Denne uge har jeg givet mig selv en gave af dimensioner. Min start på træningscenteret er gået over al forventning. Jeg NYDER at være der. Det er søde mennesker. Jeg er blevet helt vild med spinning – og jeg nyder faktisk også at styrketræning.
I denne uge blev det konkret til: 2 timers spinning, 4 timers styrketræning og 1 times bodytoning. Alt sammen ganske dejligt 🙂
Det er også en gave på en anden måde. Jeg har virklig være Mor med stort M de sidste 1½ år. Disse timer i træningscenteret er MIN – UDEN børn eller mand eller familie. Det er timer, hvor Jonathan enten er hjemme hos far – eller ligger og sover middagslur lige uden for centeret. Dejlig fornemmelse!