Guldkorn….

Jeg var kun væk et lille bitte bitte øjeblik. Men jeg burde havde vidst det. Det var for meget.

Jonathan og hans storesøster fik guldkorn til morgenmad. En portion – og så tog vi den helt nye pakke guldkorn med i stuen, for sådan nogle sukkerkugler kan man altså godt spise en ekstra portion af inden man er mæt.

Storesøster var færdig med at spise og fik ind på værelset for at rydde op – og jeg fulgte hende.

Der gik kun det lille øjeblik, jeg nævnte før, så hørte jeg lyden af guldkorn, der bliver hældt op. Jeg styrtede ind i stuen og ganske rigtig, der stod min guldklump og hældte guldkorn op i alle tallerkner. Og hvorfor stoppe, når tallerknen er fuld? Det fordeler sig jo bare så smukt på bordet?

Det har nu taget mig 1,5 time at rydde helt op – for de var overalt inkl. i sofaen, i dugen og ikke mindst på gulvtæppet – og de klistre – så man ikke kan få dem af nogen steder.

Det var lige en historie til forbryderalbummet 🙂