Et venligt ord betyder meget mere end vi tænker over.
Når folk er triste eller kede af det – så er der sådan en generel tendens til at systemdanmark siger "Jamen det er også bare fordi du er hypokonder" eller "Det er fordi, du er dårlige til at…" Men når man har det skidt i forvejen – ja - faktisk selvom man har det almindeligt – så virker de negative ord – kritikken – som en hammer i hovedet.
Er det fordi folk tror, at man kan komme op på de dårlige ord? "Du er for fed. Det slasker fra dine arme " Nå – jamen nu er jeg da motiveret til at tabe mig. Der er ikke noget bedre end et billed af migselv som fed, klam og ulækker til at få mig motivereret.
Langt de fleste mennesker med problemer, er jo godt klar over problemet. Langt de fleste mennesker leder efter overskuddet i dem selv – for at kunne gøre noget ved det.
Og overskuddet kommer jo ikke af hammeren i hovedet. Overskuddet kommer, når vi tror på os selv, når andre mennesker ser vores potiential. Når andre mennesker ser det, vi kan – det vi er glade for og stolte af. Når vi får ros for det, der er rigtigt at rose for. Når rosen sætter sig i hjertet – og vi ved, det er rigtigt, kan vi se, at vi er andet end "problemet" – og hvis "problemet" kun er en lille del af os selv, så kan vi også gøre noget ved den.
I dag har jeg givet mig selv et løfte: Jeg vil huske at prise på de mennesker, der er omkring mig. Jeg vil mindst een gang om dagen huske at fortælle en i min familie og een i resten af verden, at de udnytter deres evner – at de gør det godt, når de gør det. Jeg vil aldrig lyve eller overdrive.. Kun huske at sige det, når jeg ser. At se, hvad folk gør godt, i stedet for at se på folk fejl.
Hvis jeg nu husker at rose tre mennesker idag – vil du så også prøve?
TAK TAK TAK TAK for god karma!!!!
Du sku da osse ha et armbånd 😉
Prøv at kigge på
http://www.gidenvidere.dk