Alt andet lige spejler vi os jo naturligvis i vores omgivelser. Normalbegrebet opstår logisk set ud fra det vi oplever i vores nærmeste omgangskreds som normalt.
Med normalitetsfornemmelsen i hånden, er forargelse og ikke mindst undring noget, der falder lige for. For alt hvad der ikke falder ind i vores egen definition af "normal" er jo unormalt – og dermed anderledes … måske ligefrem uforståeligt.
Jeg prøver at opdrage tolerente børn – men hvad betyder det?
Min definition er, at være sikker i sin egen base. At tro på egne værdier og forstå hvor man kommer fra. Når man står stabilt på begge fødder, er det nemmere at betragte andre "normalitetsbegreber" uden at føle sig truet. Men det er svært..
Når man er sikker på sin egen verden føles resten af verden bare som en spændende legeplads.