18 måneder – Når telefonen ringer..

Hvis folk vidste hvor tåbelige vi ser ud herhjemme, når telefonen ringede – så er jeg viis på, de ville ringe noget oftere 🙂

Vores almindelige telefon er konstant viderestillet til kærestens mobil, p.g.a. hans virksomhed. Derfor kan man kun få fat på mig herhjemme – eller på Jonathan – ved at ringe på min mobil. Jeg har lige fået ny – hvorfor skal jeg fortælle senere.

Jonathan kan komme OVERALT. Intet sted er helligt for den lille knægt – og han ELSKER telefoner. Så han får lov at gå rundt med vores telefoner.. Alt andet vil være utopi. (Eller også skulle jeg lægge telefonen oven på toiletskabet – der oppe i 2,2 meters højde, ville Jonathan nok ikke tage den)

Derfor – når telefonen ringer – er det altid fra et nyt verdenshjørne i lejligheden. Jeg har fået en 3 mobil, som lystigt spiller en sang "I've got rythem… " og den buldrer derudaf – men jeg desperat løber lejligheden rundt, for at definerer hvor lyden kommer fra. Jonathan fiser rundt i hælene af mig – og danser lidt – for han synes bestemt musikken er dejlig.

Når jeg har lokaliseret rummet, kommer næste projekt.. HVOR i rummet? Indtilnu har jeg fundet den i printeren, bag mapperne i reolen, i ovnskuffen (under ovnen) og under sengen.. Bare for at nævne et par steder. De mere logiske steder er i Jonathans legokasse og i sædet på hans motorcykel.

Så jeg er godt forpustet, når jeg endelig når telefonen 🙂

Nå ja – den forsvundne telefon? Vi har Jonathan mistænkt for, at han "lagde telefonen fra sig" i skraldespanden. VI har været hele huset igennem – og vi har ringet til telefonen et hav af gange.. Den er VÆK!