Jonathan havde Mattias på besøg i dag. De to leger stadig side om side – og bliver hele tiden mere og mere opmærksomme på hinandens eksistens.
Hvis Mattias gør noget, skal Jonathan også lige prøve. Venskaber i 1,5 års størrelsen siger i virkeligheden meget om venskaber resten af livet. For sådan et par små charmetrolde siger mere med deres handlinger og deres kropssprog, end de egentligt siger til hinanden. Noget af det eneste, der rigtigt bliver udvekslet imellem dem er "Nej" .. når Jonathan IGEN prøver at spise Mattias' croissant.
Men ellers handler venskabet om at samarbejde. Om at se det smukke og sjove i det, den anden lige har opdaget. Om at se andre sider af livet. Og om at måbes over den andens fingrer ligner ens egne .. og at den anden bliver ked, hvis man hamre ham over fingrerne. Om at holde motorcyklen, så den anden kan kravle op – og prøve på ikke at gynge med gyngehesten over den andens fødder.
Alt det er så nemt at se på de to – mens det samme sker i voksenhøjde uden nogen bemærker det.
Tak for en rigtig dejlige formiddag! Jeg holder utrolig meget af jer begge to!
Tak i lige måde – og i den grad i lige måde!! – Vi holder også meget af jer.
Og nu hvor jeg har fundet fidusen til at gå til næste måned er jeg igen med rent datomæssigt i din blog!!! – Noget teknisk geni er jeg sgu ikke :o)))
Knus – og sejt at du kan lægge billeder på!