18 måneder – Forskellen mellem mænd og kvinder

Min datter går til ridning. Der er der naturligvis andre forældre. De er alle sammen meget søde – men der er en enkel far, vi ikke taler med. Vi har prøvet at hilse flere gange – men han vil vist hellere stå lidt for sig selv.

I går, da jeg kom forbi ham, vendte han bogstaveligt talt det hvide ud af øjnene, da han troede jeg ikke så. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Og straks åd jeg den indad. Hvad i alverden kunne han være så vred over? Hvorfor ? Jeg brugte lang tid på at tænke over, hvad jeg kunne have gjort, der havde pirret ham på en sådan måde, at han synes jeg er SÅ dum. Jeg gennemgik stævnet og jeg gennemgik rigtig mange ridetimer. Det eneste, jeg kan få øje på, er det faktum, at jeg har Jonathan med til ridning – hvilket ikke er hensigtigsmæssigt for nogen – men desværre en nødvendighed i og med, at vi ikke har nogen pasning iøvrigt til ham.

Men så kom jeg hjem. Jeg fortalte naturligvis Jan om oplevelsen, hvortil han – som den mand han nu er – sagde "Ja – han er sgu også sær"

Se, det er det, jeg mener. For Jan har jo ret. Hvorfor skal jeg gå og banke mig selv for noget, en for mig fremmed mand end ikke siger men  bare vender det hvide ud af øjnene for? Det er da ikke mig, der er underligt og sær – det er da netop manden. For sådan ville JEG ikke opfører mig.

Hvorfor vender kvinder det indad og mens mænd har denne fantastiske evne til bare at sige "Det er ham den anden, den er gal med"? Jeg kunne godt tænke mig bare lidt af den evne..