Jonathan sover kun een lur nu – hver dag kl. 12 – når det lader sig gøre. Han bliver putter ved, at han vinker til alle – og derefter bliver lagt i sengen. Og herefter starter magien.
Jonathan hygger sig faktisk i sin seng. Han sidder og ser fjernsyn gennem tremmerne – eller også giver han sig til at lege lidt med lyset. Sengen kan kun stå, så han har direkte adgang til lyskontakten, så den får lidt med hånden, når man nu er der. Efter 5 – 10 minutter affinder han sig med situationen og lægger sig til at sove.
Det værste man OVERHOVEDET kan gøre, er at tage ham op lige når han vågner. Så kan man være sikker på en dreng, der slet slet ikke kan hænge sammen.
Næ nej.. Jonathan skal lige så langsomt vågne. Til at starte med skal han bare have lov til at ligge og glippe lidt med øjnene.. Langsomt kommer Jonathan tilbage til verden. Ligger Jonathan lidt og snakker – måske kratter lidt på væggen – eller mosler lidt med et sovedyr. Og langsomt kommer han op og sidde. Nu bliver en bog lige kigget igennem – og måske ligefrem kylet på gulvet (hvis den ikke allerede ligger der fra før han faldt i søvn) og langsomt men sikkert kommer Jonathan op og stå i tremmesengen. Igen leger han lidt med kontakterne – og nu er der ingen tvivl om at knægten ER vågen.
Når han står op kommer jeg ind og snakker med ham. “Skal du op, Jonathan” siger jeg – og hvis Jonathan strækker armene frem for sig, så kommer han op.. Vender han sig om – så skal han lige have 5 minutter længere i sengen.. Bare lige til at vågne på.
En gang i mellem er min Jonathan altså lidt omvendt 🙂