Da min datter havde været indlagt – og blev endelig udskrevet – var hun ikke længere i tvivl om, hvad hun ville være, når hun blev stor.
"Jeg skal være een, der underviser læger og sygeplejesker" Jeg spurgte hende, om det ikke var ligeså godt "bare" at være læge.. Men nej.. "Når jeg underviser lægerne og sygeplejeskerne, så vil jeg fortælle dem, at det altså GØR ondt at få penicilin direkte i blodet"
Og der er altså noget om det. Jeg må indrømme, jeg har sendt min kloge datter adskillige tanker efterfølgende – fordi lægevidenskaben altså ikke altid er udviklet til børn.
I øjeblikket bakser vi med at få penicilin ind i øjet på Jonathan. Een ting er, at han skal være ked af, at han skal have medicin – at øjet klør og er dumt. Men desforuden skal han holdes fast af een voksen, mens den anden voksne drypper en tyktflydende væske ind i øjet på ham. Umidlbart rækker min fantasi ikke rigtigt til et alternativ, men det ville da være rart, hvis jeg kunne medicinerer min søn, uden at give ham traumer over at blive holdt fast – og skulle se på det stads, der rammer hans øje. Jeg kan da godt forstå, han bliver ked og sur.
Vi har adskillige gange haft samme problematik med piller.. At piller til børn nærmest er størrer end barnets mund. Heldigvis har vi et godt apotek, der står på hovedet for at finde et alterativ, der trods alt kan være i munden på barnet 🙂
Eller hos tandlæge: "Nu kommer der noget, der smager af appelsin" – Nej – det smager IKKE af appelsin. Det smager ganske forfærdeligt og lægger sig på tanden – hvor man så kan gå og tænke "syntetisk appelsin" de næste 8 timer.
Det ER et område, hvor der er øget fokus og stor forbedring indenfor de seneste år – hvilket bestemt er dejligt. Hospitalsklovne – og sygeplejesker, der gør en masse ud af at snakke med børnene… gøre dem trygge.. Emlacreme, når ungerne skal stikkes og forskellige dufte, hvis ungerne skal i narkose. Piller, der smager bedre – og medicin, der kan drikkes. Man er ved at være klar over, at hvis ungerne er trygge – (eller så trygge som de nu kan være i et fremmed og mærkelig sted) så går det også nemmere med helbredelsen..
Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at nogen tog et ph.d. studie i børnevenlig medicin. Personligt ville jeg gerne donerer 1000 kr.
Har I andre ikke også prøvet det med at stå med en medicin og tænke "Hvordan i alverden havde de forestillet sig, at jeg skulle kunne få det i barnet?"