Jobændring – livsændringer

Jeg har fået mig en ny arbejdsplads. Og jeg kan roligt sige, at jeg er godt tilfreds.

Hvor jeg før måtte nøjes med slagterens smørrebrød til frokost, så betaler jeg idag 35 kr for at spise buffet i Danmarks uden tvivl bedste kantine. Mine kollegaer, som jeg spiser sammen med, er interesseret i det samme som mig og dermed bliver snakkene utrolig interessante. 

Mens jeg før havde to kollegaer, har jeg nu over 80 – og på hele min arbejdsplads er der ansat mere end 1000.. Men vi er nu ikke alle lige enige, som de 80, jeg arbejder sammen med 🙂

Hvor jeg før havde ansvaret for en medlemsdatabase, sidder jeg nu med en databaser der er rigtig mange gange størrer og langt mere interessant i sit indhold. Dertil kommer den øget funktionalitet og mulighederne. Og det faktum, at jeg er med til at videreudvikle, så systemet bliver endnu bedre.

Hvor min firmaadresse tidligere var mondæn – så er det idag nærmest Danmarks bedste adresse – med mit navn på kontordøren – og mit telefonnummer i den lokale telefonbog.

Når jeg tidligere deltog i møder, var det omkring 15 minutter – ud af 2 timer, jeg reelt var interesseret i. Nu sluger jeg hvert eneste ord… og vil bare have mere.  

Når jeg før i tiden skulle bruge en weekend på møder, var det med suk – for reelt var jeg ikke interesseret i indholdet – men arbejdet skulle jo gøres.

Nu pakker jeg kufferten 14 dage i forvejen – for møderne er så interessante – og deltagerne ligeså – at jeg rent glemmer, at jeg er på arbejde. At få lov at deltage er en gave i sit selv.

Jeg elsker ganske enkelt at vågne hver morgen for at komme på arbejde..

Jeg har altid elsket at arbejde for en sag, jeg kan stå inde for – og så arbejde sammen med andre for at få tingene løst. Have en brik i det store puslespil.. For sammen kan vi alt. Og i dette job er det fælles mål større, end jeg kan forestille mig i noget andet job overhovedet.

Det var kæresten, der skubbede “Du kan godt”.. “Gu ka jeg da ej” sagde jeg 100 gange, men skrev alligevel ansøgningen. Gu ka jeg.. Min kæreste har ret: Man skal bare hoppe ud i det. Hvis man ikke griber efter drømmen, når man den helt sikkert ikke. Griber man efter den, kan man i det mindste have en sandsynlighed for at nå.

Sådan ser mit liv ud – året efter alt ændrede sig: Mine børn stortrives. Min nye kæreste er vidunderlig. Og mit job er et eventyr.

Nu begynder drømmen om rejserne og huset.. Og nu har jeg lært det: Hvis man griber efter drømmen, mon så ikke jeg har en sandsynlighed for at nå den?