Jeg har smugindkøbt. Jeg har købt Jonathans første rigtige par sko. Det er et par Eccosko – mørkeblå og beige – og så er syningerne røde. Og de er ufattelig små – og endnu mere kære..
Og som jeg stod der i butikken følte jeg mig helt som en ravnemor, der godt vidste, at barnet ikke er der endnu – men som alligevel LIGE skal presse citronen og se, om ikke det kunne være omkring nu. Jonathan nægtede da også konsekvent at stå op overhovedet mens vi var i butikken – og jeg måtte rødkindet flere gangen sige "Jamen – derhjemme står han altså op HELE tiden -og jeg er sikker på at han går om en måned eller så" alt imens ekspedienterne udvekslede blikke, som nærmest ikke kunne tolkes som andet end "ja ja – endnu en af de mødre, der pæcer ungerne frem"
Jonathan står endnu kun op – og giver indimellem slip. Men jeg kan huske fra min datter, at skoene lige hjalp det aller sidste, da hun rigtig skulle til at gå – så nu er de købt.. Og jeg kan slet ikke forstå, at sko kan være så små.
De er købt med stor møje og besvær – og ikke mindst mange overvejelser. Hans fod må ikke klemmes – og skoen må kun støtte – på ingen måde stramme. Snørebåndene skal ikke være så han falder i dem – men på den anden side er det mest praktisk. (Med mindre man godt kan lide, at ungerne hele tiden tager skoene af.. og det er jeg ærlig talt ved t være lidt træt af)
Og så prisen.. Ja – jeg ville ikke give så mange penge for et par sko til mig selv. Jonathans aller første par sko har kostet den mindre formue af kr. 399,00 – men så holder de garanteret også 2 måneder 😉