Det er søndag – og de åbnede i tirsdags – så er det da ret sikkert, at nyhedens interesse er aftaget – så kan vi sagtens tage i Fields – og forvente, at der ikke er alt for mange mennesker. Hvad kan jeg sige? Hvis det er min forventning – at der ikke er alt for mange mennesker – så venter jeg lige 6 måneder endnu.. Men vi kom da derud. Kæresten skulle have messetøj. Ca. halvdelen af sjælland var taget en tur i Fields og med sig havde de alle deres venner fra det sydlige Malmø. Vi begik først den brøler, at ville gå i den butik, der ligger lige over for Bilka. Benhams – eller noget i den stil.. Jeg tror ordet her er BILKA… for BILKA havde altså en magnetisk tiltrækning på folk. Det var helt vildt, hvad folk ville finde sig i, for at komme i BILKA på en søndag. Flere gange blev klapvognen "låst inde" mellem andre kampklare kunder, mosler rundt i ren forvirring for hinandne. På vejen ville vi lige ind og se Toys'r'us – hvilket resulterede i en mindre trafikprop – med efterfølgende sammenstød. Da jeg længe nok havde prøvet diskret og venligt at gå til venstre – fandt jeg ud af til sidst, at der var kun een måde: MAS IGENNEM og tro på det lykkes!! Det gjorde det så også… Men hvor var der mange mennesker. Vi nappede elevatoren op til første i håb om at BILKA-folket holdte sig i jordhøjde.. Og de gjorde de – sådan mere eller mindre. Både første og anden sal var da til at holde ud – rent menneskemæssigt.. Jonathan nød livet i klapvognen, der udviste nye talenter i form af, hvordan man kan sidde i sådan en. Man kan sidde lige – eller skråt – men kan se med ryggen til og så kan man faktisk også rejse sig på. Alt sammen meget godt, når eens lillemand, altså har brug for at rører sig bare lidt i et menneskemylder af millioner. Toilettet… Det var en morsom oplevelse. Da tiden kom, kiggede jeg op på de fine piktogrammer i loftet, og pilen var tydelig … DEN vej.. Nu fungerer Fields 1. sal som een lang rund gang. En MEGET lang rund gang. Og de piktogrammer blev ved med at vise "rundt om det næste hjørne" 3/4 delen af vejen tilbage til det, hvor vi startede var der endelig en pil ind til selve toilettet. Da jeg så kom ud igen – og naturligvis ville gå til den korte vej (altså bare fortsætte ringe – og ende ved udgangspunktet) så jeg et skildt kun 25 meter fra toilettet.. og det skilt viste også i den retning, jeg havde gået. Åh, hvor havde jeg været bitter, hvis jeg var gået hele vejen rundt 🙂 Toiletterne var hyper pæne. Grønt matteret glas. Møj frækt design på håndvaske mv.. Og så er det, jeg ikke forstå mennesker. For hvem er det af os kvinder, der kan finde på at tage et BRUGT GENNEMBLØDT bind af – og hænge det på den bøjle, hvor der skulle være en hygiejnepose? Hvor ulækkert er det lige, at komme ind på et toilet, hvor der lige ved siden af toiletpapiret hænger et brugt bind? Er det bare mig, ellers skal man ikke være af en særlig støbning for at være så klam? Bindet var et af de tynde slags – en af dem, hvor – når der nu ikke er nogen pose – så kan man altså bare trække de ud i toilettet uden det helt store besvær.. eller risiko.
Der var en enkel ting mere, jeg ikke helt forstod – rent konstruktionsmæssigt: Elevatorer!! Hvordan kan der være mangel på elevatorer i et spritnyt center? Vi stod i kø i 20 minutter, for at komme en etage op. Umidbart kan jeg selv give svaret. Elevatorerne er primært der for rollatorer, barnevogne og deslige.. Men af en eller anden grund, så gik alle rundt med indkøbsvogne fra Bilka.. Det er lige før det lignede trofæer.. og de skulle – guddødemig – med over det hele.. Og når der står 30 indkøbsvogne (halvdelen af dem helt tomme) og 4 barnevogne – og gerne vil med een af de tre elevatorer – jamen så opstår der kø. Faktisk var der nogen, der var så lykkelige for deres indkøbsvognstrofæ, at de tog det med i Metroen!! Ikke mindre end to indkøbsvogne var med til Nørreport.. Øh.. og jeres manerer.. hvor var det lige, I havde lagt dem henne?