"Det er sikkert" sagde kæresten som argument for at vi ikke skulle til Lalandia "Vi bliver snotforkølet bagefter – så kan vi bruge en uge eller to på det" .. "ih hvor er du pessimistisk" sagde konen til ham..
Men set i baglyset er det jo det, der sker hver gang: En eller flere af os lægger os syge i en lille uge efter. Det er der måske heller ikke noget at sige til, når man tager i betragtning, hvor mange mennesker, der kan være i Lalandias vandland på een gang.. Og alle de gange små børn har lavet uheld – både i vandet – men også oppe. Mens vi har været der er vandet blevet renset to gange grundet uheld – og så var der en dreng, der havde et uheld hele vejen ned af trappen ned til babybassinerne nedenunder.
Nu siger konen ikke noget om pessimisme mere.. Åhhh… mit hoved kan ikke dreje – alle mine muskler er blevet for korte – og min hals har snørret sig sammen. Jeg er så syg, at jeg kan mærke HELE min krop – inkl. mit øjbbryn og knysten på min hæl – men jeg er ikke syg nok til ligesom at være rigtig syg.
Og så er det kæresten kom hjem igår og sukkede højt og dybt "aaav" Hvorefter vi kunne sidde i sofaen og sammenligne smerter "Jeg har mest ondt i halsen – og i ryggen" .. "Ja altså jeg har mest ondt i min lægmuskle – og min av… ja nu også min arm"..
Den eneste formildende omstændighed ved sådan en gang pyldresyge er, at man sover så forrygende godt… og drømmer fantastisk..