Jeg vågnede i morges ved, at "noget" henholdsvis rev og sled i min næse – og henholdsvis bed i den.. (med den lille tand, der ligger godt gemt) Jeg vendte mig om, i håb om, at næsevrideren ville få andre tanker – og ville finde på andet spas.. Det gjorde han så.. Han fandt ud af, at mine øre, er sådan noge man kan rive i… Og derefter fandt hans små fine fingre frem til mine sår på min hage.. De skulle da også lige undersøges.
Tidsidst gav jeg op – og vendte hovedet mod næsevrideren – og smilede ham godmorgen. Og sikke et grin jeg fik den anden vej. En dybt nysgerrig Jonathans øjne, der smilede sig vej langt ind i mit indre.
Far havde også mærket Jonathans nysgerrighed. Han var lidt øm i kinderne – efter de små fingre havde henholdvis hevet – og sluppet i kinderne,- som var det en anden elatisk – og hårrødderne på os begge var også godt ømme – efter at Jonathan har undersøgt håret – og tilsyneladende har konkluderet at hår sidder fast i den anden ende.
Ellers så stod han bare op af mig – hen over min hofte – og øvede sig i at stå – og måske for at se, hvor meget han kunne se deroppe fra "bjerget" ..
Omend det var en dejlig vækning, så foretrækker jeg alligevel dem, der forgår lidt langsommere – og lidt mildere..
Rigtig go søndag til alle..